• Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed
  • Oversigt over webstedet
  • Gå til indhold
  • Gå til søgning
  • Gå til bunden
Karrierewebsite SYDBANK: alle vores stillinger
SYDBANK

Følg os

  •  

  • Startside

Du befinder dig her : 

Mit udvalg: 0 stilling(er)
Karrierewebsite SYDBANK: alle vores stillinger
SYDBANK

Følg os

  •  

Menu Karrieresite SYDBANK

  • Startside
Søgemaskine til stillinger SYDBANK
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Erhvervstrainee til Sydbank i Frederikshavn

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Her er muligheden for at tage det næste skridt i din karriere, som på sigt vil give dig de bedste forudsætninger for at få succes som erhvervsrådgiver Sydbank Danmarks erhvervsbank i område Nordjylland med udgangspunkt i Frederikshavn.
Du tilbydes et tilpasset uddannelsesforløb, som forløber over de kommende ca. 2 år, hvor du sideløbende med det praktiske arbejde, gennemfører uddannelsen som erhvervsrådgiver via Finanssektorens Uddannelsescenter.

Om jobbet

Vi søger en trainee med potentiale til at blive en dygtig og udadvendt erhvervsrådgiver, som brænder for at skabe gode kundeoplevelser via dygtig rådgivning.  Som erhvervsrådgiver får du din egen kundeportefølje af erhvervskunder, og du bliver kundernes sparringspartner.

Som erhvervsrådgiver skal du levere strategiske og behovsorienterede løsninger og via dit engagement være med til at styrke Sydbanks position, som Danmarks Erhvervsbank i Nordjylland.

Du vil referere til filialdirektøren, og du bliver en del af et stærkt team inden for både privat og erhverv. Vi arbejder og leverer på et højt niveau og udvikler kontinuerligt filialen, hinanden og den måde, vi arbejder på.

I Sydbank er engagement og dygtighed utrolig vigtigt, og vi vægter et positivt arbejdsklima, hvor der er plads til læring, udvikling og store ambitioner. Vi tror, at det er nogle af årsagerne til, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen.

Om dig

Der er flere indgange til jobbet som erhvervstrainee i Frederikshavn. Du arbejder i dag som privatrådgiver eller med segmentet mindre erhverv, og har lyst til og mod på at tage næste skridt i karrieren. Alternativt har du færdiggjort en uddannelse som finansbachelor eller relevant kandidatuddannelse, eventuelt suppleret med relevant erhvervserfaring. I begge tilfælde tilbyder vi dig et individuelt tilpasset uddannelsesforløb, der kvalificerer dig til jobbet som erhvervsrådgiver.

Du har en tilknytning til lokalområdet i Vendsyssel og har lyst til fremadrettet af involvere dig lokalt.

Vi forestiller os, at du:

  • Besidder en indstilling, der matcher Sydbanks værdier og er ivrig efter at gøre en forskel.
  • Har lyst til nye udfordringer i en bank med stærke værdier, store ambitioner og en tæt tilknytning til lokalområdet i Frederikshavn og Nordjylland
  • Har flair for og eventuel erfaring med opsøgende arbejde og udadvendte aktiviteter, ligesom du brænder for at deltage i netværk og være synlig i lokalområdet.
  • Yder en rådgivning, der er kendetegnet ved at være kompetent, proaktiv og behovsorienteret.
  • Er resultatorienteret, positiv og i stand til at opbygge stærke relationer.
  • Har humor, er udviklingsorienteret og en god kollega, som bidrager positivt i hverdagen.

Om os

I Sydbank i Frederikshavn bliver du en del af et dygtigt rådgivningsteam, som har fokus på at vækste forretningen i Nordjylland igennem gode kundeoplevelser. Du bliver derudover en del af Sydbank i Nordjylland, hvor du får 43 gode kolleger, der arbejder med finansiering, bolig, pension og investering, indenfor segmenterne privat, erhverv og Private Banking.

Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre dig en god opstart gennem et struktureret introduktionsforløb og et målrettet uddannelsesforløb. Vi er et erfarent team, og du får derfor de bedst tænkelige sparringsmuligheder, og vi er gode til at samarbejde og dele viden. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank.

 

Praktisk information

Vi indkalder løbende til samtaler på denne stilling, så send os gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Brian S. Thomsen på telefon 2031 8623.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
12-02-2023

Reference:
2023-816

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere


  • Juridiske meddelelser
Gå til toppen