• Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
  • Gå til indhold
  • Gå til søgning
  • Gå til bunden
Karrierewebsite SYDBANK: alle vores stillinger
SYDBANK

Følg os

  •  

  • Startside

Du befinder dig her : 

Mit udvalg: 0 stilling(er)
Karrierewebsite SYDBANK: alle vores stillinger
SYDBANK

Følg os

  •  

Menu Karrieresite SYDBANK

  • Startside
Søgemaskine til stillinger SYDBANK
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Afdelingsdirektør til Digital & Analytics i Transaction Banking

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Brænder du for at sætte retningen for digitaliseringen af maskinrummet for afvikling af bl.a. kapitalmarkedsprodukter, betalinger og AML i en af Danmarks største banker? Brænder du for at nytænke rutiner og processer, og kan du skabe forståelse for teknologiske muligheder i dine opgivelser? I så fald tilbyder vi et spændende job som afdelingsdirektør for Digital & Analytics i området Transaction Banking.

Afdelingen Digital & Analytics er en nyoprettet selvstændig enhed, hvis formål er at automatisere dagligdagens processer og opgaver for at accelerere den igangværende digitalisering i Sydbank. Ligeledes får du muligheden for at sætte retningen for den måde, som vi tænker og arbejder med digitalisering og agil udvikling på tværs af Transaction Banking. Du vil sammen med lederteamet i Transaction Banking få ansvaret for at gøre vores digitalisering i området levende.

Om jobbet

Som afdelingsdirektør for Digital & Analytics vil du indgå i områdeledelsen, som udover dig består af 6 kolleger med ansvaret for hver deres fagområde. Du vil i jobbet få ansvaret for områdets primære udviklings- og driftskapacitet for robotter og automatiserede processer. Ligeledes vil du blive ansvarlig for at sikre, at områdets medarbejdere bliver uddannet i at identificere digitaliseringens muligheder samt for sætte digitalisering og optimering på agendaen i områdeledelsen.

 

Du kommer til at stå i spidsen for en afdeling med en stor grad af frihed under ansvar, der p.t. består af 4 kolleger inklusiv dig selv. Udvikling af kompetencer, og måden vi arbejder sammen på, er nogle af hjørnestenene i arbejdet med at realisere digitaliseringen. Det indebærer blandt andet et stort fokus på kompetenceudvikling samtidig med, at agile arbejdsmetoder og organisering testes. Det stiller høje krav til dig som afdelingsdirektør, da det forventes, at du leder ved at gå forrest, f.eks. via din deltagelse i de daglige udviklingsopgaver. Desuden er du en rollemodel, når det gælder gennemsigtighed såvel som at øge beslutningskraften i teamet og ved at sikre korte afklarings- og beslutningsveje.

 

I rollen som Afdelingsdirektør får du ansvaret for at sikre udviklingen og fremdriften af automatisering og den datadrevne analyse i området, hvormed du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem forretning og IT. Herunder kan nævnes:

  • Deltage i udviklingen af robotter samt sikre et solidt fundament for test og implementering
  • Videreudvikle anvendelsen af data i dagligdagen til analyse og som beslutningsgrundlag
  • Sikre at vi arbejder med de rette teknologier og modner organisationen til nye
  • Uddanne og motivere områdets afdelinger til at tænke digitalisering
  • Skabe rum for sparring og samarbejde med andre områder i Sydbank, som arbejder med procesautomatisering

Om dig

Du har viden om bank eller drift fra en større virksomhed, hvor du er leder eller konsulent med fokus på forretningsudvikling, optimering, strategi, projektledelse eller tilsvarende. Din uddannelsesmæssige baggrund er indenfor IT, økonomi eller ingeniørvidenskab eksempelvis Cand. IT, Cand. Merc, Cand. Oecon, Cand. Polyt, eller lignende. Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med digitalisering og procesautomatisering med et solidt track record. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med ledelse, men det er ikke et krav, da du vil komme på et lederuddannelsesforløb i banken og blive klædt på til den ledelsesmæssige opgave.

 

Desuden har du følgende kendetegn:

  • Gode samarbejdsevner og i stand til at opbygge og vedligeholde relationer
  • Innovativt mindset og nysgerrig på nye teknologier
  • Kendskab til og meget gerne erfaring med de agile arbejdsmetoder
  • Bliver motiveret af at arbejde med forandringer og ved derfor, hvad det vil sige at drive og udvikle forretningen parallelt
  • Kan begå dig på strategisk, taktisk og operationelt niveau
  • Er en dygtig kommunikator, der evner at skabe følgeskab

Om os

Transaction Banking har 110 erfarne medarbejder. Vores kultur bygger på høj faglighed, gensidig respekt, en ærlig dialog og tillid til hinanden. Samtidig har vi et stort fokus på løbende udvikling af både faglige og personlige kompetencer. Foruden din afdeling arbejdes der bredt med digitalisering i området og banken, således at der også vil være mulighed for sparring og samarbejde på tværs af organisationen. Vi arbejder endvidere målrettet på at opbygge et nyt, digitalt kompetencesæt i vores organisation – til glæde for kunderne, Sydbank og ikke mindst medarbejderne.

 

Som udgangspunkt vil arbejdsstedet være hovedkontoret i Aabenraa, men har du den rette profil, vil der være mulighed for at arbejde ud fra vores kontor i Glostrup. Der vil også være mulighed for hjemmearbejde

Praktisk information

Vi kan ikke vente med at få vores nye kollega ombord og holder derfor samtaler løbende. Ansøg derfor online hurtigst muligt og senest 19. marts 2023.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Afdelingsdirektør Jesper Skjærbæk på 2022 2703.

Ansøgningsfrist:
19-03-2023

Reference:
2023-828

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere


  • Juridiske meddelelser
Gå til toppen