Vi tilbyder
Her er muligheden for at tage det næste skridt i din karriere, som på sigt vil give dig de bedste forudsætninger for at få succes som erhvervsrådgiver i Sydbank Danmarks erhvervsbank på Bornholm.
Du tilbydes et tilpasset uddannelsesforløb, som tilrettelægges ud fra dig og dine kompetencer. Uddannelsesforløbet vil bestå af praktisk arbejde og oplæring i filialen sideløbende med at du gennemfører uddannelsen som erhvervsrådgiver via Finanssektorens Uddannelsescenter.
Om jobbet
Vi søger en trainee med potentiale til at blive en dygtig og udadvendt erhvervsrådgiver, som brænder for at skabe gode kundeoplevelser via dygtig rådgivning. Som erhvervsrådgiver får du din egen kundeportefølje af erhvervskunder, og du bliver kundernes sparringspartner.
Som erhvervsrådgiver skal du levere strategiske og behovsorienterede løsninger og via dit engagement være med til at styrke Sydbanks position, som Danmarks Erhvervsbank på Bornholm.
Du vil referere til filialdirektøren, og du bliver en del af et stærkt team inden for både privat og erhverv. Vi arbejder og leverer på et højt niveau og udvikler kontinuerligt filialen, hinanden og den måde, vi arbejder på.
I Sydbank er engagement og dygtighed utrolig vigtigt, og vi vægter et positivt arbejdsklima, hvor der er plads til læring, udvikling og store ambitioner. Vi tror, at det er nogle af årsagerne til, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen.
Om dig
Der er flere indgange til jobbet som erhvervstrainee på Bornholm. Du arbejder i dag som privatrådgiver eller med segmentet mindre erhverv, og har lyst til og mod på at tage næste skridt i karrieren. Alternativt har du færdiggjort en uddannelse som finansbachelor eller relevant kandidatuddannelse, eventuelt suppleret med relevant erhvervserfaring. Slutteligt kan det også være, at du i dag arbejder i et andet fag, men alligevel har tilegnet dig relevant viden, som du kan tage med ind i jobbet. Vigtigst af alt er, at du brænder for at udvikle dig til erhvervsrådgiver. Uanset hvad din indgangsvinkel til jobbet er, så tilbyder vi dig et individuelt tilpasset uddannelsesforløb, der kvalificerer dig til jobbet som erhvervsrådgiver.
Vi forestiller os, at du:
- Besidder en indstilling, der matcher Sydbanks værdier og er ivrig efter at gøre en forskel.
- Har lyst til nye udfordringer i en bank med stærke værdier, store ambitioner og en tæt tilknytning til lokalområdet i Rønne og på Bornholm
- Har flair for og eventuel erfaring med opsøgende arbejde og udadvendte aktiviteter, ligesom du brænder for at deltage i netværk og være synlig i lokalområdet.
- Yder en rådgivning, der er kendetegnet ved at være kompetent, proaktiv og behovsorienteret.
- Er resultatorienteret, positiv og i stand til at opbygge stærke relationer.
- Har humor, er udviklingsorienteret og en god kollega, som bidrager positivt i hverdagen.
Om os
Du får 8 gode kolleger i Sydbank på Bornholm, som vil tage rigtig godt imod dig. Du bliver en del af en dynamisk afdeling med høje kompetencer indenfor såvel privat som erhverv. På erhvervsbenet vil du indgå i et team af i alt 3 kolleger – 1 anden erhvervsrådgiver og filialdirektøren.
På Bornholm, har vi ambitiøse planer for fremtiden, hvor målet er at skabe et endnu bedre og større bankhus. Vi har fokus på sund vækst skabt gennem proaktive indsatser og gode kundeoplevelser.
I afdelingen sætter vi pris på det gode samarbejde, på at dele viden og på, at vi har det sjovt med hinanden. Omgangstonen er uformel og der er højt til loftet, og alle sætter deres eget unikke aftryk i den daglige drift.
Sydbank Bornholm er en del af Sydbanks område Sjælland, og vi tilbyder tilsammen alle kompetencer indenfor privat, erhverv, private banking og investering.
Vi er Danmarks Erhvervsbank.
Praktisk information
Vi kan ikke vente med at få vores nye kollega ombord, og holder derfor samtaler løbende. Send og derfor din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Filialdirektør Nikolaj Nexø Grønnegaard på telefon 61 56 42 52.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
31-03-2023
Reference:
2023-836
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere