Vi tilbyder
Regulatorisk Analytiker
Vi tilbyder et spændende og udviklende job som regulatorisk analytiker i Sydbanks Regulation & Counterparties afdeling i Aabenraa.
Afdelingen er en vigtig del af Sydbanks efterlevelse af lovgivning indenfor bl.a. MiFID, EMIR og SFTR. Din dagligdag vil derfor bestå af at sikre, at rapporteringen til myndighederne sker i overensstemmelse med reglerne, samt analysere og omsætte kommende regulering til konkrete forretningsmæssige tiltag. Foruden dette ligger der et spændende arbejde i at sikre, at vi overholder lovgivningen mest effektivt, hvilket sker gennem løbende optimeringer og samarbejde med vores interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vi tilbyder
Et spændende og udviklende job, hvor du vil være med til at sætte retningen for efterlevelsen af fremtidens regulering for kapitalmarkedsområdet i Sydbank
En udførende og koordinerende rolle, hvor fokus er på at omsætte kontroller, forretningsindsigt og regulatoriske udfordringer til praktiske løsninger
Muligheden for at arbejde med optimeringer, lige fra små effektiviseringer ved bedre brug af data til større projekter med mange interessenter
Kompetente og gode kolleger
Muligheden for en stejl læringskurve, der understøttes af adgang til dygtige forretningsspecialister på tværs af Sydbank
Muligheden for at kombinere juridisk indsigt med praktisk udførelse og projektarbejde
En stilling, som indebærer et betydeligt ansvar og involvering i beslutninger på højt niveau og deltagelse i projekter.
Om jobbet
Som regulatorisk analytiker i Regulation & Counterparties vil du blive en del af et specialiseret team. Teamet varetager de daglige og løbende kontroller af bankens gennemførte transaktioner og fortolker og omsætter regulatoriske og sektormæssige krav til IT-løsninger. Teamet har et tæt samarbejde med Bankdata, som udvikler IT løsningerne, så Sydbank kan overholde lovgivningen.
Du vil få en bred snitflade internt i banken, bl.a. til Markets og Compliance, hvor du på daglig basis skal bringe egen og andres faglighed og viden i spil, ved at have sans for detaljen, og ikke være bange for at udfordre dine omgivelser. De daglige opgaver vil udover at sikre fremdriften i fortolkningsprocessen internt, også være at sikre implementeringen og efterlevelsen af fremtidige og gældende regler.
Om dig
Vi forestiller os, at du kommer med en betydelig indsigt i den finansielle sektor, og er bekendt med regulering af finansielle virksomheder og gerne indsigt i MiFID, EMIR, SFTR. Alternativt er du nyuddannet med en relevant faglig uddannelse, og ønsker en fremtidig karriere i krydsfeltet mellem det regulatoriske og de finansielle markeder.
Det er vigtigt, at du først og fremmest har evnen til at forholde dig kritisk og analytisk til de daglige kontroller, men samtidig også besidder evnen til at bearbejde, formidle og udfordre kompleks viden på tværs af afdelinger og organisatoriske niveauer, således dette kan omsættes til konkrete udviklingsønsker. Du er hurtig til at danne dig et overblik over problemstillinger, og har evnen til se, hvorledes hverdagens opgaver kan optimeres. Som person er du en team player, med gode sociale egenskaber og er ikke bange for at tage ansvar og ejerskab for dine opgaver og leverancer – også når tingene spidser til.
Du har et godt energiniveau og trives i et højt tempo. Du har nemt ved at begå dig på alle organisatoriske niveauer, hvor du gennem din kommunikation skaber forståelse for de opgaver og prioriteter, afdelingen har.
Du har en videregående uddannelse (Finansbachelor, Cand.merc.jur, Cand.oecon, Cand.merc) eller anden relevant baggrund, eksempelvis indenfor revision, matematik eller andet, hvor sans for detaljen og logisk tænkning er central. Erfaring med automatisering af processer vil ligeledes være en fordel.
Om os
Afdelingen Regulation & Counterparties hører under området Transaction Banking, som beskæftiger ca. 110 medarbejdere. Transaction Banking har ansvaret for internationale transaktioner, værdipapirer, valuta & derivat transaktioner, custody services, KYC/AML for udenlandske samarbejdsbanker samt AML og Fraud.
Praktisk information
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Kristian Petersen på tlf. 60 14 43 78.
Ansøgningsfrist er den 15. juni. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist:
15-06-2023
Reference:
2023-881
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere