Vi tilbyder
Er du passioneret omkring DevOps og brænder for at skabe inspirerende udvikleroplevelser?
Om jobbet
Vi søger en erfaren DevOps enigneer til vores Developer Enablement team, hvor du blandt andet vil spille en central rolle i udviklingen og driften af vores nye udviklerportal. Vores mål er at tilbyde "continuous delivery as a service" - et sæt af værktøjer, services og vejledninger, der gør det muligt for udviklere at koncentrere sig om at skabe fede produkter, uden at bekymre sig om tekniske detaljer og processer. Vi stræber efter at gøre det nemt og sjovt at gøre tingene rigtigt, og sikre at indsatsen matcher opgavernes kompleksitet.
Om dig
Du har en god forståelse for systemudvikling fra idé til igangsætning og er fortrolig med principperne og udfordringerne i continuous delivery. Du kan skabe rummelige rammer for udviklerne med frihed til at være nysgerrig, udforske nye løsningsmuligheder og samtidig sikre omtanke og ordentlighed, som er kerneværdier for os som bank.
Vi anvender først og fremmest .NET og relaterede teknologier som afvikles internt, i eksterne datacentre eller i cloud.
Om os
Du bliver en del af vores nye Developer Enablement team, som sammen med vores mange udviklingsteams udgør Software Development afdelingen. Sammen dyrker vi vores faglighed og skaber nye løsninger ved hjælp af ny teknologi såvel som gammeldags nærvær.
Vi ser frem til at møde dig som den du er, dine færdigheder og ambitioner.
Sydbank har en af Sønderjyllands største IT-afdelinger, og vi tilbyder mange karrieremuligheder inden for IT, forretning og ledelse, der kan hjælpe dig med at realisere dine drømme.
Praktisk information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arkitekt Simon Taisbak (tlf. 24238814), Arkitekt Anders Thomsen (tlf. 51314402), eller Afdelingsdirektør Anne Schmidt (tlf. 42329209).
Ansøg online hurtigst muligt og senest den 31. juli 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
31-07-2024
Reference:
2024-3187
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere