Vi tilbyder
Er du færdig med HHX og brænder for at arbejde med mennesker, tal og økonomi? Drømmer du om at kickstarte din karriere inden for bankverdenen i en spændende virksomhed, hvor der er masser af udviklingsmuligheder? Så er det dig, vi leder efter!
Om jobbet
Vi søger ambitiøs finanselev til Sydbank i Tønder, der er klar til at tage del i vores team. Som finanselev hos os vil du få mulighed for at udvikle dine færdigheder indenfor økonomi sammen med dygtige rådgivere samtidig med at du får praktisk erfaring i en professionel virksomhed.
- En spændende og udfordrende elevplads, hvor du bliver en del af hverdagens arbejde i både vores privatkundeafdeling og vores erhvervskundeafdeling
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
- Gode karrieremuligheder efter endt elevtid
Under din elevuddannelse er der fokus på rådgivning og kundekontakt, og du arbejder tæt sammen med både dine kolleger og en mentor. Sideløbende er du på skole med andre finanselever fra branchen.
Efter elevuddannelsen fortsætter din udvikling i privatafdelingen, hvor du sammen med din mentor og leder planlægger næste skridt, så du bliver klædt godt på som rådgiver.
Vi forventer, at du efter elevuddannelsen gennemfører Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning – og herefter er der mange muligheder for videreuddannelse.
Om dig
Som person er du udadvendt og god til at skabe tillidsfulde relationer. Du arbejder effektivt og struktureret, og dine venner ser dig som en nysgerrig person.
Du er klar til at fortsætte din uddannelse, men nu i en hverdag, hvor det faglige bliver sat i spil i praksis – og du er klar til at bidrage til et stærkt socialt fællesskab hos os i Tønder.
Om os
Du får 15 gode kollegaer i Sydbank i Tønder, som vil tage godt imod dig. Du bliver en vigtig del af et engageret team, hvor dygtighed og engagement gennemsyrer de ting, vi gør.
I afdelingen sætter vi pris på det gode samarbejde, at dele viden, og at vi har det sjovt med hinanden. Der er frie rammer, og alle sætter deres eget aftryk i den daglige drift. Vi arbejder med konstruktiv feedback, fordi vi tror på, at det udvikler en åben dialog og kultur.
Vores ambition er at skabe et endnu bedre og større bankhus. Vi fokuserer på sund vækst skabt gennem motiverende medarbejdere og gode kundeoplevelser.
Praktisk information
Send snarest muligt din ansøgning, CV, evt. udtalelser og karakterer.
Vi screener og inviterer hurtigt kandidater til samtale.
Hvis du har spørgsmål så ring til afdelingsleder Linnea Drøhse Homilius på telefon 7437 5341 / 2929 7412 eller filialdirektør Kristian Præstegaard på telefon 7437 5323/ 6140 6106
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist:
28-02-2025
Reference:
2024-3297
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere