Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udviklende job som Forretningskonsulent i vores support afdeling i bankens Kredit område, hvor du vil få en bred berøringsflade i banken.
Afdelingen er ansvarlig for at supportere bankens rådgivere med korrekt brug af kreditsystemer, hvor en central opgave er at undersøge, beskrive og fejlmelde driftsproblemer i de kreditsystemer vi har ansvaret for. Afdelingen har ligeledes en vigtig rolle i at bistå de øvrige centrale områder med kreditmæssige afklaringer af teknisk karakter.
Du bliver altså et bindeled mellem rådgivere og udviklingsafdelingerne på Bankdata og internt i Sydbank, herunder bl.a. Forretningsudvikling Privat og Forretningsudvikling Erhverv. Du får mulighed for at bidrage til udvikling af bankens produkter og systemer.
Om jobbet
Vores support team består udover dig af 4 forretningskonsulenter, hvis primære arbejdsopgaver består i at:
- Deltage i den løbende udvikling og optimering af bankens kreditsystemer
- Deltage i kreditmæssige afklaringer i forbindelse med udvikling af systemer og produkter
- Vejlede bankens rådgivere om brugen af systemer relateret til kredit, fx eKredit eller Kundeark
- Løse driftsproblemer sammen med Bankdata og bankens IT-afdeling
- Stå i spidsen for implementering af systemforbedringer
- Udvikle og ajourføre kreditrelaterede dokumenter i samarbejde med bankens juridiske afdeling
Du vil som forretningskonsulent også indgå i den daglige løsning af afdelingens opgaver, men derudover vil dine arbejdsopgaver også inkludere at:
- Facilitere vores daglige tavlemøde
- Facilitere vores interne arbejdsplanlægning i afdelingen
- Arbejde tæt sammen med teamet for at optimere arbejdsgange og sikre, at projekter og leverancer leveres til tiden og i høj kvalitet
- Understøtte en kultur af kontinuerlig læring og forbedring i teamet
- Bidrage til at skabe en åben og transparent kommunikation i teamet
Om dig
Du har en bankfaglig baggrund og har kendskab til bankens kreditsystemer, derudover er det en fordel at du,
- er god til at kommunikere
- trives med at stille de gode spørgsmål og tage imod faglige input
- har smil i stemmen og lyst til at hjælpe vores rådgiverkolleger
- motiveres af at undersøge fejl i komplekse sammenhænge
- trives med at have en bred kontaktflade
- bidrager til fællesskabet med et godt humør
Om os
Vores support team består udover dig af 4 forretningskonsulenter og en kreditmedarbejder, som glæder sig til at få dig med på holdet. Vi har et tæt samarbejde i afdelingen og er gode til at hjælpe hinanden med sparring og vidensdeling.
Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre dig en god opstart gennem et struktureret introduktionsforløb.
Afdelingen er en del af Kredit Udvikling og Support, hvor du vil få 20 dygtige kollegaer, som varetager opgaver inden for systemudvikling, kreditmæssige analyser og support af bankens kreditsystemer.
Praktisk information
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingschef, Kenneth Breinholt Sejling på telefon 20 31 84 17.
Vi afholder samtaler i uge 33 og 34
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
03-08-2025
Reference:
2025-3493
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere