Vi tilbyder
Vil du drive udviklingen af fremtidens produkter og løsninger indenfor rådgivning af erhvervskunder i den finansielle sektor?
Om jobbet
Din primære opgave er at udvikle og implementere produkter, koncepter og værktøjer, som skaber værdi for vores erhvervskunder og bidrager til vores høje kundetilfredshed.
Dette involverer bl.a. at spotte nye ideer og forretningsmuligheder, som styrker vores position som Danmarks Erhvervsbank. Derudover skaber du nye initiativer ved at analysere komplekse problemstillinger, spændende udviklingsmuligheder og udarbejde beslutningsoplæg til den øverste ledelse i banken.
Som forretningsudvikler kan du ikke lykkes alene, hvorfor du også vil opbygge et stærkt samarbejde med interessenter i staben og i vores decentrale områder, så vi sammen kan udvikle gode løsninger.
Om dig
Vi drømmer om en ny kollega, som er nysgerrig og proaktivt opsøger nye muligheder for at udvikle både sig selv, teamet og vores løsninger. Vi ser, at du er en person med holdninger og gerne giver udtryk for dem. Og så er du en stærk formidler, som formår at brænde igennem med dine budskaber og understøtte forandringer. Sidst søger vi en holdspiller, som trives med at være en del af et team og løfte i flok.
I forhold til din baggrund så forestiller vi os, at du har praktisk erfaring fra den finansielle sektor – gerne som erhvervsrådgiver eller lignende kombineret med relevant uddannelse.
Om os
Din arbejdsplads bliver i vores hovedkontor i Aabenraa, hvor du bliver en del af et ambitiøst team på 15 fagligt kompetente og energiske kolleger. Teamets vigtigste opgave er at understøtte de decentrale erhvervsområder med udvikling af konkurrencedygtige løsninger samt vedligeholdelse af koncepter og samarbejder inden for erhverv.
Karriere- og udviklingsmuligheder
Som forretningsudvikler vil du få mulighed for at deltage i relevante kurser og uddannelsesprogrammer, der styrker dine faglige og personlige kompetencer. Dertil vil du få sparring og vidensdeling med erfarne kolleger og ledere, som kan hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder og karriere samt arbejde på tværs af forskellige afdelinger og projekter, hvilket giver dig en bred erfaring og indsigt i bankens forretningsområder.
Praktisk information
Vil du vide mere om stillingen, dine muligheder og vores forventninger til dig, så kontakt afdelingsdirektør Linette Damgaard Hansen på tlf. 29 29 96 17 eller linette.hansen@sydbank.dk eller afdelingschef Michael Søndergaard Mørck på tlf. 24 90 55 11 eller michael.moerck@sydbank.dk .
Send din ansøgning online hurtigst muligt, dog senest den 29. april.
Vi afholder samtaler løbende i takt med, at ansøgningerne modtages.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
29-04-2025
Reference:
2025-3431
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere