Vi tilbyder
En hverdag, hvor du bringer din viden om investeringsrådgivning i spil. Samtidig er det en hverdag, hvor du plejer og udbygger gode relationer til samarbejdspartnere, der oftest deler din faglige interesse for investering.
Hvis det motiverer og inspirerer dig, så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet
Hos os er der ikke to dage, der er ens. Som investeringskonsulent skal du trives med ikke altid at kunne styre, hvornår der er spidsbelastning. Der ligger heller ikke altid en drejebog for “how to …”. Det gør jobbet sjovt og giver meget frihed under ansvar.
Det er dit ansvar at tage initiativ til at sikre relevant og rettidig kommunikation til kunderne og rådgiverne i Sydbank. Dette sker i tæt samarbejde med bankens Kapitalforvaltning, produktsamarbejdspartnere og Kommunikationsafdeling.
Du vil forventeligt bruge meget tid på at udvikle og vedligeholde stærke relationer til diverse interessenter, holde dig ajour med udviklingen i vores investeringsprodukter samt have direkte dialog med produktleverandører.
Dine primære opgaver omfatter at:
- Sikre løbende central investeringskommunikation til kunder og rådgivere
- Være i tæt dialog med interessenter
- Evaluere investeringsprodukter løbende
- Deltage på faglige konferencer og seminarer
Om dig
Enten har du en baggrund inden for investeringsrådgivning til Private Banking-kunder, eller du har mindst 3 års anden relevant erfaring fra investeringsområdet.
Du trives med at arbejde sammen i en gruppe, hvor forskellige faglige baggrunde bidrager til fælles mål – og du kan se værdien i at møde ind på kontoret og være synlig og tilgængelig.
Du har et kreativt mindset, så du kan skabe den “gode historie”, og du skal kunne udtrykke det klart - både mundtligt og skriftligt.
Om os
Fagområdet Investering arbejder tæt sammen med bankens øverste ledelse og andre vigtige interessenter internt og eksternt. Vi stræber efter at levere de helt rigtige produkter til Sydbanks kunder samt de bedst understøttende systemer til bankens rådgivere.
Fagområde Investering består 9 kolleger og er fysisk placeret i Sydbanks hovedsæde på Peberlyk i Aabenraa. Afdelingen er en del af Område Privat og Private Banking.
Praktisk information
Send os din ansøgning og dit CV snarest. Vi holder løbende samtaler og lukker jobbet, når vi finder den rigtige kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Kim Hjort-Pedersen på telefon 29 12 35 32.
Vi ser frem til til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
01-09-2024
Reference:
2024-3186
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere