Vi tilbyder
Investeringsrådgiver eller trainee med potentiale til Private Banking i Vestjylland
Er du en engageret og teamorienteret kollega med erfaring inden for investering? Eller har du et brændende ønske om at uddanne dig til investeringsrådgiver i et spændende miljø?
Så er du måske vores nye kommende Investeringsrådgiver i Private Banking Vestjylland.
Vi tilbyder:
- Et behageligt arbejdsmiljø med kollegaer som besidder stor erfaring
- Struktureret uddannelsesforløb med fokus på din personlige og faglige udvikling
- Brede kompetencer og en flad struktur
- Kort vej til beslutninger og stor grad af medansvar
- Et stærkt kollegialt sammenhold, typisk vedligeholdt af sociale arrangementer
Om jobbet
Som investeringsrådgiver eller investeringstrainee hos Sydbank vil du få ansvaret for at rådgive vores bedste kunder om investeringsstrategier. Du vil arbejde med en porteføljestruktur, hvor du har mulighed for selv at definere temaer og satellitter, hvilket giver dig frihed til at skræddersy løsninger, der passer præcis til kundernes behov og livsmål.
Din viden vil spille en vigtig rolle i at sikre, at vores kunder opnår de bedste resultater og føler sig trygge i deres investeringsbeslutninger.
Om dig
Vi søger en person, der:
- Er engageret i at udvikle sig i et miljø, hvor både faglig og personlig udvikling prioriteres
- Har erfaring med rådgivning af kunder og stor interesse for investeringsområdet samt gerne vil udvikle dig fagligt
- Arbejder godt i team og motiveres af holistiske målsætninger
- Er initiativrig og kommer med indspark og inspiration til den løbende strategiske udvikling
- Er udadvendt, kontaktskabende og ser muligheder fremfor begrænsninger
- Deltager med stor entusiasme i afdelingens og områdets samlede aktiviteter, herunder supportere filialerne med kompetenceudvikling og sparring på investeringsområdet
- Er certificeret i komplekse investeringsprodukter (tidligere kaldet rød certificering) eller kan gennemføre certificeringsprøven efter
uddannelsesperioden
Om os
Holdet i Private Banking består af 14 dygtige medarbejdere, som tilsammen favner rådgivning indenfor investering, pension, bolig og traditionelle bankforretninger. Sydbanks område Vestjylland har filialer i Skjern, Varde, Bramming, Ribe og Gjesing samt områdehovedkontoret i Esbjerg.
Udover Private Banking rummer huset også et erhvervscenter og privatafdeling.
Vores strategi frem mod 2027 ”Et stærkere Sydbank” tager afsæt i høj kundetilfredshed og høj medarbejdertilfredshed. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu bedre bank.
Praktisk information
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte Investeringschef Anders Wormstrup på telefon 24 82 51 41.
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 15. august 2025, da vi holder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist:
15-08-2025
Reference:
2025-3504
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere