Karrierewebsite SYDBANK: alle vores stillinger
SYDBANK

Følg os

  •  

  • Startside

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Karrierewebsite SYDBANK: alle vores stillinger
SYDBANK

Følg os

  •  

Menu Karrieresite SYDBANK

  • Startside
Søgemaskine til stillinger SYDBANK
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Kunderådgiver - Lokal Erhverv til Svendborg

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Er du privatrådgiver og klar til at tage næste skridt i din karriere? Så er jobbet som Kunderådgiver - Lokal Erhverv i Svendborg måske det rigtige for dig. I Sydbank har vi fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Bare bank – helt enkelt. Vi tror, at det er en af årsagerne til, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen.

Om jobbet

Vi søger en dygtig og udadvendt Kunderådgiver - Lokal Erhverv som brænder for at skabe gode kundeoplevelser via dygtig og kompetent helhedsrådgivning. Som Kunderådgiver - Lokal Erhverv skal du være kundernes sparringspartner og via relationer, netværk og kompetent rådgivning vedligeholde og udbygge din egen portefølje af privatkunder og mindre erhvervskunder. Du kommer til at levere behovsorienterede løsninger til dine kunder – i relation til bolig, pension, investering, erhverv mm. Via dit engagement er du med til at styrke Sydbanks position som en stærk bankfaglig partner i Svendborg. I Sydbank er engagement og dygtighed utrolig vigtigt, og vi vægter et positivt arbejdsklima, hvor der er plads til læring, udvikling og store ambitioner.

Om dig

Vi forestiller os, at du allerede arbejder som privatrådgiver og har nogle års erfaring med dig i bagagen. Har du erfaring med rådgivning af erhvervskunder er det kun en fordel. Vi leder efter en kollega, som matcher Sydbanks værdier og er ivrig efter at gøre en forskel.

  • Du har lyst til nye udfordringer i en bank med stærke værdier, spændende ambitioner og tæt tilknytning til lokalområdet
  • Din rådgivning er kendetegnet ved at være kompetent, proaktiv og behovsorienteret
  • Du er resultatorienteret, positiv og udadvendt og i stand til at opbygge stærke relationer
  • Dit kreditmæssige håndværk er i orden, og du formår at anvende din dygtighed til god kunderådgivning
  • Du har humor, er udviklingsorienteret og en god kollega, som bidrager positivt i hverdagen.

Om os

Du får 25 gode kollegaer i afdelingen i Svendborg, som tilbyder rådgivningen indenfor både Privat, Erhverv, Investering og Private Banking. Vi er et dynamisk team med høje faglige kompetencer, og du får derfor de bedst tænkelige sparringsmuligheder. I Svendborg afdeling sætter vi stor pris på vidensdeling og tværfagligt samarbejder til gavn for vores fælles kunder.

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte Filialdirektør Christoffer Klok på tlf. 7437 6332 eller mobil 2043 8176. Alternativt kan du kontakte afdelingsleder Heidi Bruus Sørensen på tlf. 7437 6349 eller mobil 2296 0095. Send din ansøgning online hurtigst muligt og senest 29. juni 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
29-06-2025

Reference:
2025-3456

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere


  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen