Vi tilbyder
Brænder du for at skabe unikke kundeoplevelser og trives du i en ambitiøs og samarbejdende kultur? Drømmer du om at arbejde med både mindre erhvervskunder og privatkunder? Vil du arbejde et sted hvor vi har fokus på medarbejdertilfredshed, dygtiggørelse, sparring, teamspirit og sund bankdrift?
Som Kunderådgiver - Lokal Erhverv skal du yde professionel rådgivning til selvstændige erhvervsdrivende og dermed sikre, at samspillet imellem erhvervsøkonomi og privatøkonomi er i højsædet. Din relation til kunderne er afgørende, og du vil naturligt blive en aktiv sparringspartner i mange af deres forretningsmæssige beslutninger.
Hvis du på sigt har ambitioner om at blive erhvervsrådgiver, kunne dette job være et godt skridt på vejen. Her vil vi meget gerne i dialog med dig, så vi i fællesskab kan få skabt en karriereplan.
Om jobbet
Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig rådgiver, der kan skabe tætte relationer og en høj kundetilfredshed hos mindre, lokale erhvervsvirksomheder og privatkunder. Det gør du ved at levere nærværende og proaktiv rådgivning med forståelse for den enkelte kundes situation og aktuelle behov samt ved at forstå både privat-og erhvervskundeområdet.
Dine primære opgaver:
- ansvar for din egen kundeportefølje, der består af mindre erhvervskunder og deres private bankforretninger
- præsentere kunder for nye muligheder gennem helhedsrådgivning
- rådgive om bolig, formueoptimering, drifts- og anlægsfinansieringer samt kunne bevæge dig inden for forskellige skattemiljøer inden for både privat og erhverv
- efterbehandle og følge op på kundemøder
- arbejde med nye potentielle kunder for løbende at udvide din kundeportefølje
- planlægge og deltage i rådgivnings- og kundeaktiviteter, fx gå-hjem-møder og events
- indgå i løbende dialog om din personlige plan for din fortsatte udvikling
I Sydbank Bornholm yder vi rådgivning med kunderne i centrum og du har som Kunderådgiver – Lokal Erhverv altid mulighed for at inddrage specialister indenfor pension, bolig, erhverv, investering mv.
Om dig
Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse – gerne suppleret med en HD. Har du erfaring med rådgivning af mindre erhvervskunder, vil dette være et plus.
Alternativt ønsker du at styrke dine kompetencer og bygge på erhvervsdelen via et læringsforløb på erhverv. Samtidig har du med succes ydet rådgivning til privatkunder inden for bolig, pension og investering i minimum 3 år. Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du ved, hvor vigtigt det er at være tilgængelig for kunderne
Om os
Du får 8 gode kolleger i Sydbank på Bornholm, som vil tage rigtig godt imod dig. Du bliver en del af en dynamisk afdeling med høje kompetencer indenfor såvel privat som erhverv. Sydbank Filial på Bornholm er beliggende i hjertet af Rønne.
På Bornholm, har vi ambitiøse planer for fremtiden, hvor målet er at skabe et endnu bedre og større bankhus. Vi har fokus på sund vækst skabt gennem proaktive indsatser og gode kundeoplevelser.
I afdelingen sætter vi pris på det gode samarbejde, på at dele viden og på, at vi har det sjovt med hinanden. Omgangstonen er uformel og der er højt til loftet, og alle sætter deres eget unikke aftryk i den daglige drift.
Sydbank Bornholm er en del af Sydbanks område Sjælland, og vi tilbyder tilsammen alle kompetencer indenfor privat, erhverv, private banking og investering.
Sammen skaber vi vækst i forretningen!
Praktisk information
Vi kan ikke vente med at få vores nye kollega ombord og vi holder derfor samtaler løbende. Send os derfor din ansøgning hurtigst muligt.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Bettina Kaas Hansen på 74 37 83 50 eller Filialdirektør Nikolaj Nexø Grønnegaard på telefon 6156 4252.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
19-02-2023
Reference:
2023-800
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere