Vi tilbyder
Er du typen, der hellere vil tage telefonen end sende endnu en e-mail? Har du en særlig evne til at få kunder til at føle sig trygge, selv når samtalen handler om dokumentation? Og kan du få hvidvaskbekæmpelse til at lyde som noget, man faktisk gerne vil tale om? Så har vi et job til dig, som du vil elske!
Vi leder efter en ny kollega til vores agile kundevendte KYC-team i Operations – en rolle, hvor din evne til at møde kunder i øjenhøjde er helt central. Her bliver du en vigtig spiller i arbejdet med at sikre, at vores privat- og erhvervskunder leverer den nødvendige dokumentation. Det vigtigste for os er ikke, at du er en haj til analyser – det er, at du er passioneret omkring den gode kundedialog og kan få selv tør dokumentation til at give mening for kunden. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis du også er med til at udfordre og optimere vores arbejdsprocesser.
Om jobbet
Hos os bliver du en del af et dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du får stor frihed til at planlægge og prioritere dine opgaver. Du vil få direkte og meningsfuld kundekontakt, og du bliver stemmen i røret, der gør det komplekse enkelt og sørger for, at kunden føler sig set, hørt og hjulpet hele vejen igennem processen. Din indsats vil altså gøre en reel forskel – både for kunderne og for bankens arbejde med at bekæmpe hvidvask.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Guide og supportere privat- og erhvervskunder i forbindelse med indlevering af nødvendig dokumentation
- Sikre korrekt og effektiv håndtering af kundekendskabsprocedurer i overensstemmelse med gældende regler og krav
- Identificere og udvikle nye, effektive arbejdsprocesser for at sikre kontinuerlige forbedringer i samspil med dine kolleger
- Drive og implementere ’best practices’, der skaber værdi og kvalitet i arbejdet
- Bidrage til agil projektstyring og levere konkrete resultater i et agilt set-up (SCRUM)
- Arbejde tæt sammen med forskellige interessenter for at sikre fælles mål og løsninger
Som KYC specialist vil din rolle udvikle sig i takt med, at nye regler implementeres, og vi digitaliserer flere opgaver og processer. Det betyder, at du skal være forandringsparat og trives i en hverdag, der aldrig står stille. Vi søger derfor dig, der har mod på at tage fat på nye opgaver og har lyst til at bidrage til en løbende forbedring af arbejdsgang.
Om dig
Vi leder efter dig, der elsker at tale med mennesker og har lyst til at gøre en forskel – hver dag. Og det vil ikke gøre noget, hvis du ved, hvad en erhvervskunde er.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kundekontakt eller lysten og evnen til at lære det
- Er serviceminded og dygtig til at skabe en tillid og tryghed i kundedialogen
- Har interesse for optimering af arbejdsprocesser og digitalisering
- Er struktureret og detaljeorienteret, så kvaliteten altid er i top
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et team
- Er forandringsparat og trives i en rolle, hvor arbejdsopgaver og processer udvikler sig
- Har stærke kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
Om os
I Sydbank er vi stolte af at være en af Danmarks største banker. Vores størrelse giver dig unikke muligheder for både faglig og personlig udvikling. Her kan du se frem til langsigtede karrieremuligheder, et stærkt fagligt miljø og adgang til værdifuld sparring på tværs af organisationen. Hos os bliver du en del af en dynamisk og ambitiøs arbejdsplads, hvor vi værdsætter diversitet og prioriterer medarbejdertrivsel højt. Vi tilbyder et bredt udvalg af medarbejdergoder og et arbejdsmiljø præget af fleksibilitet, medbestemmelse og en hverdag, hvor du har en reel indflydelse.
I Operations arbejder vi efter agile principper, hvilket betyder, at du bliver tæt involveret i beslutningsprocesserne og samarbejdet med både kolleger og interessenter. Vi sidder tæt på vores brugere og interessenter, hvilket sikrer et stærkt og effektivt samarbejde i hverdagen. Du bliver en del af et kompetent og engageret team på 23 dygtige kolleger, hvor høj faglighed, passion og en uformel omgangstone er nøgleordene. Hos os er der plads til sparring, gode idéer og humor i hverdagen. Vi har en arbejdsplads, hvor trivsel, åben dialog og godt humør er i fokus, og hvor vi værdsætter fællesskabet – både fagligt og socialt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i en organisation, hvor både ambitioner og arbejdsfællesskab går hånd i hånd.
Praktisk information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Scrum Master Anja Medum på 20 30 25 22 eller anja.medum@sydbank.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
10-08-2025
Reference:
2025-3508
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere