Vi tilbyder
Vi søger en erfaren leder som vil stå i spidsen for digitaliseringsagendaen i Sydbank og som kan lede bankens digitale transformation. Som vores nye områdedirektør i Digital Banking bliver din opgave, at fremme udviklingen af bankens innovative løsninger og understøtte forretningen i den digitale omstilling for derved, at spille en nøglerolle i Sydbanks overordnede strategi.
Som områdedirektør bliver du en vigtig spiller i at forbedre kunderejsen gennem digitalisering, optimering af interne processer og fremtidssikring af bankens teknologiske infrastruktur. Stillingen indebærer ansvar for både kortsigtede forbedringer og langsigtet strategisk planlægning. Lyder dette som noget for dig? Så hører vi gerne fra dig.
Om jobbet
Digital Banking er Sydbanks IT-udviklingsben og beskæftiger i alt ca. 80 medarbejdere, som alle arbejder med udvikling og implementering af IT-løsninger på tværs af banken. Området består af afdelingerne Data & Business Enablement, Software Development – Customer Experience og Software Development – Wealth & Support.
I de seneste år har Sydbank intensiveret indsatsen inden for digital transformation med målet om at være relevante inden for teknologisk innovation i den finansielle sektor. Vi har fokuseret på at integrere avancerede teknologier for at forbedre kundeoplevelser og effektivisere interne processer. Den overordnede digitale strategi er baseret på at udvikle smarte, skalerbare løsninger, der styrker kunderelationer og understøtter bæredygtig vækst. Denne strategiske tilgang sikrer, at vi som bank ikke kun tilpasser os nutidens krav, men også former fremtidens bankvirksomhed gennem nytænkning og kundecentreret innovation.
Som områdedirektør for Digital Banking bliver nogle af dine vigtigste opgaver at:
- Udvikle og implementere bankens digitale strategi med fokus på at skabe innovative, brugervenlige løsninger for kunder og medarbejdere.
- Fremme brugen af nye teknologier, data og AI og inspirere afdelinger på tværs af banken.
- Samarbejde tæt med BankData og IT-sikkerhed om at sikre robust IT-infrastruktur, samtidig med at du sikrer overholdelse af sikkerheds- og regulatoriske krav.
- Lede og motivere lederne i områdeledelsen og derigennem de tværfaglige teams i Digital Banking og sikre et højt niveau af samarbejde på tværs af afdelinger og områder.
Om dig
Vi er på udkig efter dig som er en erfaren leder og allerede har skabt overbevisende resultater på højeste niveau. Den rette profil er visionær og har en solid forretningsforståelse og evner at omsætte teknologiske trends til konkrete forretningsmæssige initiativer. Derudover er du en inspirerende leder, der kan motivere og udvikle teams, samtidig med, at du bidrager til at skabe en digital kultur på tværs af organisationen. Dette gør du gennem din beslutningsdygtige, analytiske og resultatorienterede tilgang.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- Solid erfaring med digital transformation og strategisk ledelse, helst fra bank- eller finanssektoren.
- Dokumenterede resultater inden for udvikling og implementering af digitale løsninger
- Indgående forståelse af AI, dataanalyse og automatisering og gerne i en finansiel kontekst.
- Gode kommunikative- og samarbejdsevner, både internt og eksternt.
- Stærke evner inden for projektledelse, herunder håndtering af komplekse projekter med flere interessenter.
Om os
Sydbank er Danmarks 3. største bank med filialer over det meste af landet og hovedkontor i Aabenraa. I Sydbank er vi ca. 2.100 medarbejdere fordelt på tværs af linje- og hovedkontorsfunktioner. På hovedkontoret i Aabenraa arbejder ca. 1.000 medarbejdere.
Sydbank er en af Syddanmarks største IT arbejdspladser. Sydbanks IT funktioner består foruden Digital Banking af området IT, som varetage funktioner som IT-drift, infrastruktur, IT sikkerhed, Helpdesk, mv.
Som områdedirektør for Digital Banking bliver du en del af bankens koncernledelse med direkte reference til bankens direktion.
Praktisk information
Såfremt du ønsker at høre nærmere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte bankdirektør Jørn Adam Møller på telefon: 6163 5530 eller HR-direktør Else Guldager på telefon: 51314482.
Send gerne din ansøgning online hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig
Ansøgningsfrist:
28-02-2025
Reference:
2025-3361
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere