Vi tilbyder
Vil du stå i spidsen for et stærkt team og være med til at skabe unikke kundeoplevelser for Sydbanks mest formuende kunder? Så har du nu muligheden for at blive Private Banking-chef i Sydbanks områdehovedkontor i Kolding – et moderne og velfungerende miljø med høje ambitioner og stærkt sammenhold.
Som Private Banking-chef får du ansvaret for et dedikeret team bestående af 4 Private Bankere og 1 Private Banking-medarbejder. Sammen yder I kompetent og værdiskabende rådgivning til vores mest formuende kunder i Kolding, Vejen, Fredericia og Middelfart.
Du får:
- En central rolle i en ambitiøs afdeling med høj kundetilfredshed.
- Ledelsesansvar og mulighed for at præge afdelingens udvikling.
- En mindre kundeportefølje, hvor du selv er rådgiver.
- Et moderne domicil tæt på havnen i Kolding med åbne og inspirerende rammer.
Om jobbet
Som Private Banking-chef bliver dine vigtigste opgaver at:
- Udvikle og motivere dit team til fortsat at levere stærke resultater.
- Sikre høj faglighed og kundetilfredshed gennem sparring og træning.
- Være en synlig og engageret leder, der går forrest og inspirerer.
- Repræsentere Sydbank ved arrangementer og i netværk.
- Deltage aktivt i ledergruppen i Område Kolding.
Du får også ansvar for kreditgivning og vurdering af kundernes formue og robusthed.
Om dig
Du har solid erfaring med rådgivning af formuende privatkunder – gerne fra Private Banking. Du er enten en erfaren leder eller en fagligt stærk rådgiver med lyst til at tage næste skridt i karrieren.
Vi forestiller os, at du:
- Er en motiverende leder og en stærk rollemodel.
- Har fokus på både resultater, trivsel og kundeoplevelser.
- Trives i et miljø med højt tempo og stor selvstændighed.
- Er struktureret, samarbejdsorienteret og har god energi.
Om os
Du bliver en del af afdelingen Private Banking & Investering, som består af 10 engagerede kolleger. Kulturen er præget af åbenhed, samarbejde og høj faglighed – og vi hjælper hinanden med at lykkes.
Du refererer til Private Banking- og Investeringsdirektør Michael Lindkvist Clausen.
Praktisk information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
· 📞 Michael Lindkvist Clausen på 40 16 74 38
· 📧 michael.clausen@sydbank.dk
Ansøgningsfristen er 29. juni.
Vi holder samtaler løbende – så send din ansøgning allerede i dag!
Ansøgningsfrist:
29-06-2025
Reference:
2025-3476
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere