Vi tilbyder
Vi søger en ny kollega til vores dygtige og velfungerende team i Billund/Grindsted. Brænder du også for at give unikke kundeoplevelser, og trives du i en glad, ambitiøs og samarbejdende kultur? Og vil du arbejde et sted, hvor vi har fokus på sund bankdrift og rigtig gode kundeoplevelser? Så har vi jobbet til dig.
Vi sparrer hen over skrivebordene og deler vores viden, hvor vi kan – sammen løfter vi niveauet for nærværende og individuel rådgivning af kunderne. Hos os kan du fokusere på bankforretninger og langvarige kunderelationer. Sydbank har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen, og nu ser vi frem til at få dig med, som en del af vores dygtige team i Billund/Grindsted.
Om jobbet
Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig rådgiver, der kan skabe tætte relationer, høj kundetilfredshed og tage ansvar for udvikling af egen kundeportefølje. Det gør du ved, at levere nærværende og proaktiv rådgivning med kunden i centrum. Du gør en forskel for vores kunder – helt enkelt og ordentligt. I Sydbank sætter vi en ære i altid, at gå den ekstra mil for vores kunder og hinanden.
Din primære opgave bliver at:
- have ansvaret for din egen kundeportefølje
- yde en helhedsorienteret, struktureret og proaktiv indsats for kunderne
- rådgive kunderne fagligt så de opnår den bedste løsning i deres individuelle situation
- tilføre nye kunder for løbende at udvikle kundeporteføljen
- planlægge og deltage i aktiviteter, fx gå-hjem-møder og events
- sparre med dine kolleger og dele ud af din viden til andre.
Om dig
Din hidtidige karriere har givet dig erfaring med rådgivning af privatkunder indenfor daglig bank, pension, investering og bolig. Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du ved, hvor vigtigt det er at være tilgængelig.
I Sydbank arbejder vi med mål og konstruktiv feedback, så du udvikler dig og bliver dygtigere. Det er vigtigt, at du som kollega kan lide at hjælpe andre. Sammenhold og hjælpsomhed er vigtige grundpiller i hverdagen i Sydbank.
Om os
Du får 11 gode kolleger fordelt i 2 filialer hhv. i Billund og Grindsted, som vil tage rigtig godt imod dig. Du bliver en del af et engageret team med stor ekspertise indenfor privatområdet og vil samtidig opleve et tæt samarbejde med alle områdets specialister.
Vi hører under Område Vejle, hvor vi har store planer for fremtiden. Vi har fokus på sund vækst skabt gennem proaktive indsatser, forsat kompetenceudvikling og de bedste kundeoplevelser.
I afdelingen sætter vi pris på det gode samarbejde, at dele viden og at have det sjovt med hinanden. Omgangstonen er uformel, og der er højt til loftet. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank.
Praktisk information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Filialchef Marianne Rasmussen på 74 37 91 02 / 61 16 92 37. Vi indkalder løbende til samtaler, så send os gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
16-06-2024
Reference:
2024-3172
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere