Karrierewebsite SYDBANK: alle vores stillinger
SYDBANK

Følg os

  •  

  • Startside

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Karrierewebsite SYDBANK: alle vores stillinger
SYDBANK

Følg os

  •  

Menu Karrieresite SYDBANK

  • Startside
Søgemaskine til stillinger SYDBANK
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Rådgiver til mindre erhvervskunder - bliv en del af Rådgivning Online - Erhverv og Private Banking

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Du bliver en del af et stærkt team i nyetableret enhed i Rådgivning Online med speciale i mindre erhverv samt Private Banking-kunder. Vi er et team på p.t. 6 kolleger. Lotte som specialist, Rune og Helene som privat- og erhvervsrådgiver, Simon som Private Banker, og Simone og Tina som vores servicerådgivere.

Enheden er nyetableret i februar måned og i forrygende vækst. Vores kunder kommer fra hele landet og sætter stor pris på at være en del af et rådgivningsteam, hvor vi kan håndtere privatøkonomien og virksomheden samme sted og via digitale møder, når det passer kunden bedst.

Vi prioriterer din udvikling og trivsel og tror på, at balance mellem arbejde og fritid skaber de bedste resultater. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus, og hvor dine ideer og initiativer bliver taget seriøst. Du får stor indflydelse og mulighed for at forme jobbet, så det passer til netop dig

Om jobbet

Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig rådgiver, der skaber tætte relationer og sikrer høj kundetilfredshed ved at yde proaktiv og relevant rådgivning.

Trives du bedst ved at lande nye kundeemner, så har du her muligheden for at møde spændende kundeemner via de digitale kanaler. Er du mere til at pleje en bestående portefølje, er det også en mulighed. Hvad trives du bedst i? Det kan også være en god blanding?

Din primære opgave bliver at:

  • Være medansvarlig for vores fælles kundeportefølje og/eller
  • Være første kontakt til de spændende kundeemner via de digitale kanaler
  • Yde proaktiv og relevant rådgivning ved at komme hele vejen rundt om vores kunder
  • Rådgive og udfordre vores kunder for at komme med de bedste løsninger
  • Spille de rette specialister på banen indenfor byg, bolig, investering og pension -  alt afhængig af kundens behov

Om dig

Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse.

Måske har du allerede erfaring og arbejdet som privatrådgiver i mange år og brænder for at udvide din horisont inden for mindre erhvervskunder. Her tilbyder vi stor støtte og et spændende uddannelsesforløb.

Er du ny rådgiver, sørger vi for at klæde dig godt på til en spændende karriererejse. Vi skal nok støtte dig personligt såvel som fagligt indenfor mindre erhverv, bolig, pension og investering. 

Om os

Rådgivning Online er landsdækkende og fordelt på 3 destinationer: Slagelse, Vejle og Aabenraa med i alt 40 rådgivere. Rådgivning Online med speciale i mindre erhverv samt Private Banking kunder har fysisk placering på hovedsædet i Aabenraa.

For at skabe relationer på kryds og tværs og få følelsen af at være en del af noget større mødes vi fysisk 1-2 gange om året, hvor det sociale vil være højt prioriteret. 

Vi har stort fokus på psykologisk tryghed og er ikke bange for tale om vores styrker og svagheder. Det tror vi på giver den største arbejdsglæde og motivation på en arbejdsplads, hvor vi gerne vil udvikle os og samtidig med, at  vi føler os hjemme.

Praktisk information

Vil du vide mere, så kontakt afdelingsleder Helene Østergaard Boisen på 6155 3552 eller privatdirektør Henrik Duus Nicolaisen på 6163 5572.

Vi holder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning og CV allerede i dag.

Hvis du er klar til at bringe din erfaring i spil på nye måder og blive en del af et team, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
29-06-2025

Reference:
2025-3478

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere


  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen