Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job som seniorerhvervsrådgiver i Erhvervscenter København, hvor du får mulighed for at arbejde med nogle af vores mest betydningsfulde kunder inden for segmentet af større erhvervskoncerner.
Med vores strategi – Større Sydbank – har vi en klar målsætning om at styrke vores position som Danmarks Erhvervsbank og øge vores markedsandel på erhverv. Du får en unik mulighed for at bidrage til dette arbejde ved at udvikle eksisterende gode kunder, samtidig med at der er plads til at tilføre nye kunder til porteføljen qua vores proaktivitet i markedet.
Med arbejdssted på vores områdehovedkontor på Kongens Nytorv i København bliver du en del af et fællesskab med kolleger inden for privat, investering, Private Banking m.fl. I Sydbank er engagement og dygtighed utrolig vigtigt, og vi vægter et positivt miljø, hvor der er plads til den enkelte. Du vil opleve et arbejdsmiljø, der understøtter en god balance mellem arbejde og privatliv.
Om jobbet
Du får din egen portefølje bestående af kunder i segmentet større erhvervsvirksomheder, som du, via strategisk og behovsorienteret rådgivning, bliver en vigtig sparringspartner for. I samarbejde med bankens specialister indenfor bl.a. leasing, trade finance og valutarådgivning skal du tilbyde kunderne den individuelle løsning, som er den rigtige for dem. Din fornemste opgave er at fastholde vores høje kundetilfredshed ved proaktivt at anvende bankens rådgivningsværktøjer og bidrage til kundernes fortsatte vækst. Erhvervscenteret har en klar ambition om at vokse yderligere. Derfor er stillingen en unik mulighed for at veksle arbejdet mellem både bestående og nye potentielle kunder.
Om dig
Du:
- har erfaring med rådgivning af erhvervskunder og får energi af kundedialoger og det at skabe og udbygge relationer
- trives med at arbejde med både store og mellemstore virksomheder
- bidrager positivt i hverdagen med godt kollegaskab og god energi
- er faglig stærk og vant til at håndtere kreditvurderinger af erhvervskunder
- er resultatorienteret, positiv og udadvendt
- har en relevant uddannelse indenfor finans eller økonomi
Om os
Erhvervscenter København består af et samlet dedikeret team på 28 medarbejdere. Ud over Erhvervscenteret består vores områdehovedkontor på Kongens Nytorv af en Private Banking-, investerings-, privat- og en forvaltningsafdeling, som vi alle har et godt samarbejde med. Vi er et hus med højt til loftet, og hvor alle løfter i flok, så vi kommer samlet i mål og kunderne oplever en service i særklasse.
Praktisk information
Vil du høre mere om stillingen og de muligheder, vi tilbyder, er du velkommen til at kontakte Erhvervsdirektør Lars Bo Jakobsen på telefon 24 61 93 79 eller mail lars.jakobsen@sydbank.dk.
Ansøgningsfrist:
05-05-2025
Reference:
2025-3429
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere