Vi tilbyder
Sydbank Rådgivning Online – her oplever du et levende teamwork og glæden ved sammen at give de bedste kundeoplevelser.
Vi er klar til at sende vores nuværende kollega videre på karrierevejen her i afdelingen. Derfor søger vi endnu en kollega til vores team af servicerådgivere, som har mod på at sætte præg på en virtuel afdeling i udvikling og de unikke muligheder det giver.
Som servicerådgiver har du både evne og lyst til at skabe værdi for vores kunder og drives af at hjælpe kolleger både i egen og andre afdelinger.
Vi arbejder med psykologisk tryghed som en hjørnesten i et behageligt arbejdsmiljø.
Din hverdag er afvekslende med fokus på at hjælpe og vejlede kunder med den daglige økonomi, og de forskelligartede opgaver det udløser.
Om jobbet
Vi leder efter en dygtig servicerådgiver, der drives af arbejdet med lettere rådgivning og vejledning inden for alt, der indgår i kundernes daglige økonomi. Din hverdag er præget af dialoger med kunder samt kolleger, som du også vil bistå med praktisk opbakning. Du vil være en del af et team, som servicerer den fælles kundeportefølje samt sagsbehandler nye kundeemner. Porteføljen består primært af kunder uden ejerbolig.
Dine primære opgaver bliver at:
- Sagsbehandle og vejlede både danske og udenlandske kunder med opgaver vedrørende deres daglige økonomi
- Hjælpe både dine nære kolleger og andre afdelinger med at løse opgaver
- Bidrage til det gode teamwork hvor vi hver dag stræber efter at have den bedste dag
- Ansvar for at opgaverne i teamet fordeles og løses
- Være nysgerrig på at lære, og klar til at prøve nye processer af for at sikre en effektiv hverdag
Om dig
Du har som udgangspunkt en relevant faglig uddannelse fra finanssektoren. Hold dig dog ikke tilbage, hvis formel uddannelse ikke er i hus, men du har flere års erfaring fra andet kundevendt job i finanssektoren.
Du trives i dialogen med kunderne, som vil foregå telefonisk eller via Teams, og du ved, hvor vigtigt det er at være tilgængelig for kunderne.
Med hverdagens mange sideløbende opgaver, får du brug for både et godt overblik og en struktureret arbejdsform. Endelig er det meget vigtigt, at du er en god kollega, der kan lide at hjælpe andre.
Vi leder efter en kollega, der:
- Har erfaring fra en kundevendt funktion i den finansielle sektor
- Er struktureret, bevarer overblikket og kan arbejde selvstændig
- Trives med at yde høj service, som skaber gode kundeoplevelser
- Har mod på kundedialoger på engelsk og meget gerne tysk
- Drives af at hjælpe kolleger
- Er nysgerrig og opsøgende i forhold til ny viden
- Har lyst til at være en aktiv del af et team, hvor et stærkt samarbejde og godt humør er i højsædet
Om os
Rådgivning Online består at 50 engagerede kollegaer fordelt på 3 lokationer i hhv. Aabenraa, Slagelse og Vejle. Vi lover at tage rigtig godt imod dig på hovedsædet i Aabenraa, hvor du vil have din daglige gang på Peberlyk 4.
I afdelingen her er vi 11 kolleger.
Vi er en del af område Direkte, hvor du bliver en vigtig brik i et dynamisk team. Vi værner om det gode samarbejde på tværs af afdelingerne, og du bliver mødt af en uformel omgangstone og en synlig ledergruppe, der er positivt nysgerrig på, hvad der rør sig.
Vi sætter fokus på en kultur, hvor vi inviterer til dialog, lærer af hinanden og sammen skaber dygtighed og arbejdsglæde - og dermed en attraktiv arbejdsplads.
Praktisk information
Vil du med på holdet?
Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til dine muligheder i jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Aagaard Holm på tlf. 28 25 14 24 eller mail tine.holm@sydbank.dk
Jeg er spændt på at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
05-10-2025
Reference:
2025-3531
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere