Vi tilbyder
Vil du arbejde et sted, hvor du kan gøre det, du er god til og ikke alt muligt andet? I Sydbank har vi fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Bare bank – helt enkelt. Du kommer til at arbejde i et udfordrende og hurtigt udviklende miljø. Du vil være en del af et team, som drives af spændende rådgivningsopgaver og en stærk holdånd, hvor der vil være fokus på gode kundeoplevelser, værdifulde forretninger og et godt sammenhold.
Om jobbet
Som servicerådgiver arbejder du med lettere rådgivning og vejledning inden for alt, hvad der indgår i kundernes daglige økonomi - herunder pension, lån, investering og opsparing. Du bliver en del af en hverdag, hvor du vil få mange forskelligartede opgaver inden for rådgivning og service. Kundevendte og værdiskabende opgaver prioriteres højt samtidig med at høj medarbejder- og kundetilfredshed også vægtes højt.
Om dig
Du motiveres af at skabe gode kundeoplevelser igennem din dialog med vores kunder. Derudover:
- er du serviceminded, smilende og imødekommende
- har du en bankfaglig uddannelse med et godt fagligt fundament
- er du hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og tilegne dig viden
- kan du lide at arbejde med mange forskelligartet opgaver
- har du teknisk flair og lyst til at rådgive kunder via forskellige elektroniske medier.
Om os
Du får 50 gode kolleger i Sønderborg området, som vil tage rigtig godt imod dig. Du bliver en del af et dynamisk hus med høje kompetencer indenfor såvel privat som erhverv og Private Banking. Du vil opleve et tæt samarbejde med erhvervs-, investerings-, private banking rådgiverne og alle vores specialister i huset.
I Sønderborg har vi ambitiøse planer for fremtiden. Vi har fokus på sund vækst skabt gennem proaktive indsatser, forsat kompetenceudvikling og de bedste kundeoplevelser.
I afdelingen sætter vi pris på det gode samarbejde, på at dele viden og på, at vi har det sjovt med hinanden. Omgangstonen er uformel, og der er højt til loftet. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank.
Praktisk information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte privatdirektør Dorthe Lykke Jørgensen på 74 37 71 18 / 51 18 66 13 eller afdelingsleder Carina Reese på 74 37 70 22 / 22 18 83 48.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send os gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Vi der frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
27-05-2024
Reference:
2024-3159
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere