Karrierewebsite SYDBANK: alle vores stillinger
SYDBANK

Følg os

  •  

  • Startside

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Karrierewebsite SYDBANK: alle vores stillinger
SYDBANK

Følg os

  •  

Menu Karrieresite SYDBANK

  • Startside
Søgemaskine til stillinger SYDBANK
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Studentermedhjælper til Forretningsudvikling i Erhverv i Aabenraa

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Som studentermedhjælper i Erhverv får du en enestående mulighed for at arbejde med forretningsudvikling i en af landets førende banker. Du vil få mulighed for at være med til at udvikle og implementere produkter, koncepter og løsninger, som skal understøtte bankens forretningsområde ud mod erhvervskunderne, og på den måde have en direkte indflydelse på vores succes i erhvervsområdet.

Om jobbet

Som studentermedhjælper bliver du en del af afdelingen Erhvervskunder i område Erhverv.

Vi tilbyder en alsidig og udviklingsorienteret stilling med bred kontaktflade i organisationen – i et arbejdsmiljø, hvor kundens behov er i centrum, og hvor der er fokus på både faglig og personlig udvikling.

Det forventes, at du arbejder ca. 10-15 timer om ugen på kontoret i Aabenraa. Vi er fleksible i forhold til studier, eksamener mv. og forventer det samme den anden vej.

 

Jobbet vil være meget afvekslende, og du vil varetage opgaver som:

  • Opdatering og udarbejdelse af præsentationsmateriale til bankens erhvervsorganisation
  • Opdatering af forretningsgange og vejledninger
  • Teste data og systemløsninger
  • Udarbejde rapporter eller anden form for beslutningsmateriale til ledelsen
  • Ad hoc opgaver i forbindelse med større udviklingsprojekter
  • Behandling af supportsager
  • Praktiske opgaver ifm. workshops og møder

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er på 3. år af en relevant bachelor og har planer om at forsætte på kandidaten, eller er på 1. år af en relevant kandidatuddannelse (cand.merc, cand.oecon el.lign.)
  • Er ambitiøs, arbejder struktureret, analytisk og kan håndtere flere opgaver samtidigt
  • Er forretningsorienteret og evner både at se tingene i et overordnet perspektiv, men kan samtidig fordybe dig i den enkelte opgave
  • Er god til at kommunikere skriftligt, og har sans for visuel formidling fx til brug i præsentationsmaterialer
  • Har lysten til at lære og dygtiggøre dig
  • Trives godt i et team

Om os

Erhvervskunder er en afdeling under område Erhverv på hovedkontoret i Aabenraa. Afdelingen består af et ambitiøst team på 13 kollegaer, kendetegnet ved en uformel omgangstone, et godt samarbejde og et stærkt sammenhold.

Teamet har ansvaret for at udvikle, implementere og vedligeholde de produkter, koncepter og værktøjer, der dagligt anvendes af erhvervsrådgiverne.

Afdelingen har en stor berøringsflade i banken, og indgår i et tæt samarbejde med erhvervsorganisationen i de lokale filialer og en lang række funktioner på hovedkontoret. I større udviklingsprojekter indgår afdelingen som en stærk faglig ressource, og i andre projekter har afdelingen rollen som projektleder med eget ansvar for at få opgaverne bragt i mål.

Praktisk information

Send venligst din ansøgning med CV hurtigst muligt.

Vil du vide mere om jobbet er du altid velkommen til at kontakte Christine Beck, Projektleder i Erhvervskunder på telefon 24787856 eller på e-mail christine.beck@sydbank.dk

Ansøgningsfrist:
31-08-2025

Reference:
2025-3483

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere


  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen