Kreditstærk Privatrådgiver til Sydbank i Slagelse

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Brænder du for at give unikke kundeoplevelser til privatkunder og mindre erhvervskunder?
Som kunderådgiver med flair for kredit skal du yde professionel rådgivning til privatkunder og få selvstændige erhvervsdrivende, hvor du sikrer, at samspillet imellem erhvervsøkonomi og privatøkonomi er i højsædet.
Din relation til kunderne bliver afgørende, og du vil naturligt blive en aktiv sparringspartner i mange af deres økonomiske beslutninger.

Om jobbet

Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig rådgiver, der kan håndtere kredittunge kunder og samtidig skabe høj kundetilfredshed. Du skal være klar og direkte i din kommunikation. Du leverer nærværende og proaktiv rådgivning med forståelse for den enkelte kundes situation og aktuelle behov.

Dine primære opgaver bliver at:

  • have ansvaret for egen kundeportefølje, der består af privatkunder og få privatkunder med mindre erhverv
  • præsentere kunder for nye muligheder gennem helhedsrådgivning
  • rådgive og udfordre dine kunder for at komme med de bedste løsninger til den enkelte kunde
  • efterbehandle og følge op på kundemøder
  • indgå i løbende dialog om din personlige plan for din fortsatte udvikling.

Om dig

Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse – gerne suppleret med en HD. Du har med succes i en årrække ydet rådgivning indenfor kredit, bolig, pension, risikoforsikring og investering, og nu ønsker du at styrke og udbygge dine kompetencer yderligere på kredit og erhvervsdelen.

Om os

Sydbank i Slagelse er et spændende hus med 90 medarbejdere fra forskellige faglige områder i banken.

Du får tilhør i Slagelse afdeling, hvor vi er 21 gode kollegaer, som vil tage rigtig godt imod dig. Vi er et dynamisk hus med høje faglige kompetencer indenfor såvel privat som erhverv, så du får her de bedst tænkelige sparringsmuligheder i alle situationer.

I afdelingen sætter vi stor pris på det gode samarbejde, på at dele viden og på, at vi har det sjovt med hinanden. Omgangstonen er uformel og der er højt til loftet. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads - og en endnu stærkere bank.

Vi har alle en passion for at levere kundeoplevelser udover det sædvanlige og en ambition om at være kundernes foretrukne bank i Slagelse.

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Larsen på telefon 7437 9414 / mobil 24787133 eller gila@sydbank.dk.

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
15-12-2022

Reference:
2022-672

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere