Administrativ medarbejder til Operations Boligkøb i Fredericia

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Er du struktureret, kvalitetsbevidst og motiveret af at gøre en forskel – både for kunder og kolleger? Trives du med administrative opgaver og har du lyst til at arbejde i et agilt team, hvor samarbejde og forbedringer er i fokus? Så er det måske dig, vi leder efter!

 

Hos vores Bolig team i Fredericia Operations bliver du en del af et stærkt og selvstyrende team, der arbejder med boligområdet for privatkunder. Vi håndterer alt fra dokumentoprettelse og tinglysning til underskrifter og sagsbehandling – og vi gør det med høj kvalitet og stor ansvarsfølelse.

 

Vi tilbyder dig:

  • En alsidig hverdag med både rutineprægede og komplekse opgaver
  • Et agilt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og stor indflydelse
  • Fokus på løbende forbedringer og digital udvikling
  • Et team med høj faglighed, godt humør og stærkt sammenhold

Om jobbet

Du får en central rolle i at sikre, at vores boligprocesser kører effektivt og med høj kvalitet. Samtidig bidrager du aktivt til at forbedre og automatisere vores arbejdsgange.

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Behandling af boligrelaterede sager – både enkle og komplekse
  • Sikring af stabil drift og høj kvalitet i leverancerne
  • Deltagelse i procesforbedringer og digitalisering
  • Tæt samarbejde med kolleger i et agilt og selvstyrende team

Om dig

Vi forestiller os, at du enten:

  • Har erfaring fra den finansielle sektor – fx som rådgiver eller som specialist
  • Eller er nyuddannet finansbachelor (eller lignende) med lyst til at lære og udvikle dig

 

Det vigtigste er, at du:

  • Serviceminded og motiveret af at gøre hverdagen lettere for kunder og rådgivere
  • Nysgerrig og lærevillig – også når opgaverne er komplekse
  • Ansvarsbevidst og trives i et team med fælles mål
  • Interesseret i procesoptimering og digitalisering
  • God til at samarbejde og trives i et foranderligt miljø

Om os

Sydbank er en af Danmarks største bank - og det giver dig:

  • Gode karriere- og udviklingsmuligheder
  • Et stærkt fagligt miljø og stor diversitet
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og medarbejdergoder

 

I Operations er vi ca. 140 medarbejdere fordelt på 10 teams i Aabenraa, Fredericia, Slagelse og Glostrup. Vi arbejder målrettet med digital udvikling og selvstyrende teams, hvor hvert team har ansvar for både drift og forbedring af egne processer.

 

Du bliver en del af Team Operations, Boligkøb i Fredericia – sammen med 8 dygtige og engagerede kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen.

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Scrum Master Marianne Pharsen på +45 74 37 36 15 eller marianne.pharsen@sydbank.dk  

 

Du kommer til at referere til afdelingsdirektør Christina Faber, som kan kontaktes på tlf. 23 37 62 64 eller mail c.faber@sydbank.dk

 

Send din ansøgning og CV snarest muligt.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
10-10-2025

Reference:
2025-3539

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere