Administrativ specialist til Operations i Glostrup

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Brænder du for at levere gode kundeoplevelser og optimering af teamets processer?

Trives du med mange og forskelligartede administrative opgaver og er du ikke bange for at udfordre måden, vi arbejder på i Sydbank Operations?


Hvis du trives med at løse administrative opgaver og er motiveret af, at arbejde i et team, der navigerer i både lette og komplekse problemstillinger, så er denne stilling måske noget for dig. Du vil også have en vigtig opgave i at arbejde med udviklingen af dig selv, teamet og vores processer, hvilket giver
dig mulighed for at bidrage til forbedringer og innovation inden for området. 

Du bliver en del af et selvorganiseret team, der arbejder efter agile metoder, i en flad organisation med korte beslutningsveje. Vi værdsætter kontinuerlig feedback fra vores rådgivere og interessenter og prioriterer i høj grad brugerinvolvering i vores processer.

Om jobbet

Du vil blive ansat som Specialist og vil indgå i et dynamisk team, hvor det fysiske sammenværd og sparring spiller en stor rolle i det daglige.


Teamet har ansvaret for en række forskellige kundeleverancer og supportprocesser til Sydbanks rådgivere og andre pengeinstitutter. Det er opgaver indenfor emner som blandt andet at færdiggøre onboarding af nye kunder, behandling af kunder der forlader banken, håndtering af særlig indlån, afstemning af konti samt skatterelaterede opgaver mv.


Din vigtigste opgave bliver sammen med teamet at sikre, at driften og leverancerne kører problemfrit, levere service til rådgiverne og gode kundeoplevelser, samtidig med at du bidrager til at udnytte de muligheder, som digitaliseringen giver i forhold til procesoptimering og automatisering.

Du kan forvente, at:

  • Drifte og sikre leverancerne
  • Få en varieret hverdag med ansvar for både lette og komplekse sager
  • Arbejde med procesforbedringer og automatiseringer
  • Indgå i et selvorganiserende team, der arbejder efter agile metoder
  • Indgå i et fleksibelt miljø med mulighed for hjemmearbejde og flextid
  • Deltage i virtuelle møder og online samarbejde

Der kan være perioder i løbet af året, hvor vi har ekstra travlt, og hvor teamet derfor lægger en ekstra indsats.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring fra den finansielle sektor, enten som rådgiver eller som specialist i back-office funktioner. Det kan også være, at du er nyere uddannet finansbachelor eller lignende, og har lyst til at bringe dine kompetencer i spil i et visionært team.

Kort sagt leder vi efter en person, der:

  • Brænder for at yde god service, så rådgivere, pengeinstitutter og kunder oplever en nemmere hverdag
  • Er ansvarlig og engageret i teamets driftsopgaver
  • Er engageret i at inddrage brugere og anvende feedback til at forbedre processerne og højne servicen
  • Fungerer godt i et selvstyrende team
  • Er motiveret for at lære nyt, også når det bliver komplekst
  • Trives i tværgående samarbejde med kolleger i teamet
  • Befinder dig godt i et foranderligt og travlt miljø

Om os

Sydbank sætter kunden i centrum og har en ambitiøs vækststrategi. Vores afdeling, Sydbank Operations, spiller en essentiel rolle i at sikre, at kunder og rådgivere hurtigt får den nødvendige support inden for områder som Onboarding, boliglån, pension og dødsbosagsbehandling.


Med cirka 140 medarbejdere i 8 teams arbejder vi målrettet på at udvikle digitale kompetencer og skabe selvstyrende teams, der opererer uafhængigt. Vores fokus ligger på kerneopgaverne samt løbende forbedring af processer og værktøjer.


Engagementservice som du vil blive en del af, består af 10+ dygtige kollegaer i Glostrup.

Praktisk information

Vi kan ikke vente med at få vores nye kollega ombord og holder derfor løbende samtaler.


Arbejdssted: Glostrup, Stationsparken 25

Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Scrum Master Simon Bramsen tlf: 2464 6557 eller  simon.bramsen@sydbank.dk


Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
30-09-2025

Reference:
2025-3528

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere