Vi tilbyder
Brænder du for pension? Hos Sydbank søger vi en administrativ specialist til vores pensionsservice. Hvis du brænder for at skabe den gode kundeoplevelse og at være med til løbende at skabe forbedringer i dagligdagen, så er denne stilling måske noget for dig.
Om jobbet
Du bliver en del af et backoffice-team på 8 medarbejdere, som har ansvaret for pensioner, som §41 overføres ind og ud af banken. Hver dag gør vi hverdagen nemmere for Sydbanks rådgivere og Sydbanks kunder, fordi vi har ekspertviden om pension og hjælper med at løse de administrative opgaver forbundet med at flytte en pension til og fra Sydbank.
Vi arbejder på to lokationer (Glostrup og Aabenraa), og derfor er virtuelle møder en naturlig del af vores hverdag.
Du kan forvente af jobbet, at:
- du indgår i et team, som er selvstyrende og arbejder efter agile metoder
- du besvarer support-telefonen, så rådgivere kan ringe med spørgsmål
- du indgår i en flad organisation med korte beslutningsveje
- der er mulighed for at arbejde med procesforbedringer og automatiseringer
- der vil være sæsonudsving, som i perioder kræver en ekstra indsats
Om dig
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra bank eller pensionsselskab og er vant til at arbejde med systemet EDI. Procesforståelse er også et plus.
- Du vil yde en god service, så bankrådgivere oplever en nemmere hverdag
- Du trives i et tværgående samarbejde med kolleger i teamet
- Du er initiativrig og engageret i hvordan vi løbende kan forbedre kundeoplevelsen og du tager ansvar for teamets opgaver
- Du fungerer godt i et selvstyrende team og trives med at tage kollektivt ansvar for drift og udviklingsopgaver
- Du befinder dig godt i et foranderligt og travlt miljø og er motiveret for at lære nyt
Om os
Sydbank sætter kunden i centrum og har en ambitiøs vækststrategi. Vores afdeling, Sydbank Operations, spiller en essentiel rolle i at sikre, at kunder og rådgivere hurtigt får den nødvendige support inden for områder som boliglån, pension og dødsbosagsbehandling.
Med cirka 140 medarbejdere i 8 teams arbejder vi målrettet på at udvikle digitale kompetencer og skabe selvstyrende teams, der opererer uafhængigt. Vores fokus ligger på kerneopgaverne samt løbende forbedring af processer og værktøjer
Praktisk information
Dette er en fuldtidsstilling på 37 timer. Vi holder samtaler løbende og ser frem til at byde vores nye kollega velkommen.
Arbejdssted: Dit arbejdssted vil være enten Stationsparken 25 i Glostrup eller Storegade 18 i Aabenraa.
Kontakt: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Product Owner Pernille Mølsted på telefon 61677988 eller pernille.moelsted@sydbank.dk
Ansøgningsfrist:
01-06-2025
Reference:
2025-3447
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere