AML Investigator til Transaction Banking i Aabenraa

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en samfundsmæssig vigtig opgave, som pengeinstitutterne hjælper med at løfte. Det er et område, hvor de kriminelle i takt med den stigende digitalisering og globalisering udvikler nye metoder for hvidvask og terrorfinansiering, som vi skal imødegå. Det gør vi med løsninger, der monitorerer risici på kundernes transaktioner.
AML Investigation screener og overvåger transaktioner og betalingsstrømme og spiller en central rolle i Sydbanks bekæmpelse af økonomisk kriminalitet inden for hvidvaskning, terrorfinansiering og sanktionsstridige transaktioner. 
Har du lyst til at arbejde med bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i en af Danmarks største banker og samfundet i det hele taget? Og har du evt. erfaring med AML transaktionsovervågning?
Så læs videre, for så er du måske den kollega, vi leder efter til jobbet som AML Investigator.

Om jobbet

Du vil blive en del af et team, hvor du i samarbejde med kollegerne kommer til at arbejde med analyse af uhensigtsmæssige betalings- og adfærdsmønstre på baggrund af alarmer, der genereres af vores monitoreringsværktøjer. Disse skal vurderes ved at bruge din viden, erfaring og sunde skepsis kombineret med de databaserede informationer, du bl.a. får fra vores værktøjer.

På baggrund af dine analyser skal der foretages underretninger af mistænkelig adfærd til relevante myndigheder. Dokumentation af sagsbehandlingen er en vigtig del af opgaveløsningen.

Som AML Investigator vil du

  • opnå højt specialiseret faglig viden og indgå i et team med erfarne og dygtige kolleger
  • arbejde med en stor berøringsflade med bankens specialister i AML Risikostyring og KYC samt kunderådgiverne i bankens filialer
  • indgå i en afdeling, hvor vi gennem agile arbejdsmetoder (Scrum), god sparring, grundig analyse og løbende opfølgning sikrer, at vi overholder lovgivningen på området
  • få en spændende stilling i en ambitiøs og dynamisk bank med gode arbejdsforhold og en bred vifte af medarbejdergoder
  • blive en del af en stor afdeling med et højt engagement og et godt arbejdsmiljø, der er præget af værdifuld sparring og godt humør.

Jobbet er på fuld tid (37 timer), og det udføres i hovedsædet i Aabenraa, fortrinsvis på bankdage mellem kl. 8 og 16.30.

Om dig

Vi forventer, at du

  • har interesse i analyse af betalings- og adfærdsmønstre og gerne en baggrund som rådgiver, finansbachelor/-økonom eller tilsvarende
  • er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • kan arbejde selvstændigt, men også er en god holdspiller, der gerne deler erfaringer og idéer med kollegerne
  • arbejder effektivt og motiveret af digitale arbejdsprocesser
  • er nysgerrig på den generelle teknologiske udvikling, som relaterer sig til muligheden for misbrug til økonomisk kriminalitet
  • bevarer overblikket i pressede situationer og er parat til at tage en ekstra tørn sammen med teamet, når det ”brænder på”
  • har et positiv mindset og er relationsskabende.

I afdelingen har vi et højt fagligt engagement og et godt arbejdsmiljø, der er præget af vidensdeling og godt samarbejde. Arbejdet er tilrettelagt ud fra compliancemæssige hensyn, men opgaverne løses med frihed under ansvar i et agilt miljø.

Om os

Din arbejdsplads bliver i vores hovedkontor i Aabenraa, hvor du bliver en del af et team på 13 engagerede kolleger, der alle er AML Investigators/sagsbehandlere. I afdelingen indgår også et team på 5 Data Scientists/-specialister og 12 Fraud Specialister.

Kendetegnende for afdelingen er:

  • Fagligt specialiserede, dygtige og erfarne kolleger
  • Mulighed for deltagelse i udviklingsopgaver
  • Masser af godt humør og interesse i at støtte hinanden bedst muligt, også på tværs af teams i afdelingen.

Vi har en god og fri omgangstone og lægger vægt på, at vi sammen skaber den gode arbejdsplads og en endnu bedre bank.

Som ny kollega vil du modtage et struktureret og veltilrettelagt introduktionsforløb, der er tilpasset dine kompetencer.

Praktisk information

Vil du vide mere om dine muligheder og vores forventninger til dig, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Malene Morsing på tlf. 74 37 22 58 eller mobil 29 31 40 05.

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. december 2024.

Vi afholder samtaler løbende og afslutter ansættelsesforløbet, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Transaction Banking…

Fraud & AML Investigation er en afdeling i område Transaction Banking, som beskæftiger ca. 110 medarbejdere. Transaction Banking har ansvaret for internationale transaktioner, værdipapirer, valuta- og derivattransaktioner, custody services, Fraud, AML Investigation samt KYC/AML for udenlandske samarbejdsbanker. I området er der generelt stort fokus på digitalisering og procesoptimering.

Ansøgningsfrist:
31-12-2024

Reference:
2024-3305

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere