Vi tilbyder
Er du allerede leder eller er du en struktureret og fagligt stærk erhvervsrådgiver, der trives med ledelse, ansvar og tæt samarbejde? Kunne du tænke dig en rolle, hvor du udover at være tæt på dine egne kunder også fungerer som leder for et team af dygtige erhvervsrådgivere og specialister og kan tage over som stedfortræder for erhvervsdirektøren?
Vi søger en erhvervschef, som med udgangspunkt i en stærk faglighed og godt blik for ledelse kan være med til at styrke vores erhvervsafdeling og tage del i den daglige ledelse. Du vil være med til at sikre, at vi på de interne linjer arbejder struktureret og i et stærkt samarbejde, hvor vi lærer af hinanden og sammen finder de bedste løsninger for vores kunder.
Stillingen er attraktiv for dig, der både søger ledelsesmæssig og faglig udvikling i en organisation, der lægger vægt på at skabe muligheder for sine medarbejdere. Du vil arbejde i et miljø med et højt fagligt niveau, dygtige kolleger og spændende kunder, hvor der er rig mulighed for komplekse opgaver.
I Sydbank har vi fokus på det vigtige, nemlig kunderne. Dette via bankdrift og sundt købmandskab. Bare bank – helt enkelt. Vi tror, at det er en af årsagerne til, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere og kunder i branchen.
Om jobbet
Som erhvervschef og stedfortræder bliver du en central spiller i vores erhvervsteam, hvor du vil fungere som afløser for erhvervsdirektøren og være ansvarlig for flere nøgleområder:
- Ledelse af teamet bestående af tre erhvervsrådgivere og to specialister
- Faglig sparring for både erhvervsrådgivere og kreditafdelingen så vi sammen finder de bedste løsninger
- Deltagelse i kundemøder sammen med erhvervsrådgivere, hvor din ekspertise og erfaring er afgørende
- Betjening af egen kundeportefølje af erhvervskunder, hvor du giver skræddersyet rådgivning og sikrer stærke kunderelationer
- Opfølgning på projekter og opgaver
Om dig
For at lykkes i rollen forventer vi, at du kan bidrage med:
- En solid bankfaglig baggrund, stærke kreditmæssige kompetencer og erfaring i at arbejde med erhvervskunder
- Faglige og ledelsesmæssige evner som gør dig til en relevant og kompetent sparringspartner, der finder løsninger i tæt samarbejde med kolleger og kunder
- Struktur og overblik der sikrer at opgaver og projekter følges til dørs
- Evnen til at kommunikere klart og præcist med både kolleger og kunder og til at skabe gode relationer internt og eksternt
- Et ønske om at tage ansvar og være med til at sikre at afdelingen når sine mål i et miljø, hvor alle trives
Om os
Du vil blive en del af område Vestjyllands Erhvervscenter i Esbjerg, som består af 13 dygtige kollegaer. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med en god og uhøjtidelig omgangstone og en meget høj medarbejdertilfredshed. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads og en endnu stærkere Sydbank - Danmarks Erhvervsbank.
Sydbanks område Vestjylland dækker Esbjerg, Varde og en del af Ringkøbing-Skjern kommune. Områdehovedkontoret er i Kongensgade i Esbjerg. Udover erhvervscenteret rummer huset også Private Banking og en stor privatafdeling. Vi er i alt knap 100 medarbejdere i område Vestjylland.
Praktisk information
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Erhvervsdirektør Søren Mouritzen på mobil 29120516.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede nu. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
01-12-2024
Reference:
2024-3280
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere