Vi tilbyder
Vil du arbejde et sted, hvor du får frihed til at gøre det, du er bedst til – og hvor din indsats virkelig gør en forskel? I Sydbank Slagelse får du muligheden for at udvikle din egen portefølje og skabe stærke relationer med erhvervskunder i et markedsområde med stort potentiale. Du bliver en del af Sydbank - banken med de mest tilfredse erhvervskunder. Vi fokuserer på det, der betyder noget: Sund bankdrift, købmandskab og ægte nærhed til kunderne. Her får du ikke bare et job – du får en arbejdsplads med høj trivsel, stærk kultur og mulighed for at vokse både fagligt og personligt.
Om jobbet
Som erhvervsrådgiver i Sydbank får du ansvar og indflydelse. Du får din egen kundeportefølje og bliver en central sparringspartner for virksomheder, der har brug for kompetent og strategisk rådgivning. Du får mulighed for at arbejde proaktivt med nye kunder og bidrage til bankens vækst i et område med stort potentiale. Du bliver en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og ambitioner går hånd i hånd – og hvor du har adgang til specialister og ledelse, der støtter din udvikling.
Om dig
Vi leder efter dig, der vil mere med din karriere. Du har erfaring som erhvervsrådgiver og ønsker at arbejde i en bank, hvor dine kompetencer bliver værdsat og udviklet. Du får mulighed for at arbejde i en bank med stærke værdier, hvor du kan:
- Udleve dine ambitioner og levere markedets bedste rådgivning
- Være synlig og aktiv i lokale netværk
- Skabe værdi for kunderne gennem kompetent og behovsorienteret rådgivning
- Udvikle dig fagligt i et miljø med høje standarder og god energi
- Bidrage til et positivt arbejdsmiljø med humor og kollegialt fællesskab.
Om os
Sydbank Slagelse er et hus med 90 engagerede medarbejdere – og du bliver en del af et stærkt team på 19 kolleger i afdelingen. Her får du en arbejdsplads med højt fagligt niveau, tæt samarbejde og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen. Vi har stor kundetilgang og er synlige i lokalområdet, hvor vi bakker op om det lokale liv. Du får en arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel – både for kunderne og for dig selv.
Praktisk information
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Filialdirektør Lars Fischer på telefon 2031 4231 eller pr. e-mail: lfr@sydbank.dk. Send din ansøgning hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
01-10-2025
Reference:
2025-3526
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere