Vi tilbyder
Har du interesse i at arbejde med udvikling af gebyr, renter og produkter til Privat, Erhverv og Private Banking, så har du her en spændende mulighed. Du skal være med til at udvikle og optimere prissætning på privat-, private banking- og erhvervsportefølje samt de værktøjer, der støtter rådgiveren i hverdagen.
Vi sikrer naturligvis grundig oplæring, men der vil på sigt være en masse muligheder for at stå for egne processer samt facilitere projekter på tværs af forretningsområder i banken.
Om jobbet
I din dagligdag vil du komme til at:
- Agere som partner for fagområder samt kundevendte enheder i AL Sydbank, der har behov for understøttelse og udvikling indenfor prissætning af bankens ydelser og produkter
- Arbejde med data samt forstå komplekse sammenhænge
- Foretage dataudtræk og analyse
- Være med i udviklingen af pris og gebyrmotoren, så den bliver mere digital og fremtidssikret
- Derudover vil der være faste tilbagevendende opgaver, der skal afvikles samt hjælp til kollegaer med mindre problemstillinger.
Om dig
Du er bankuddannet eller tilsvarende med flere års erfaring inden for den finansielle sektor. Du kan gennemskue komplekse problemstillinger og nyder at arbejde med dette.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, men samtidig forstå at samarbejde på tværs af organisationen.
Det vil være en fordel, hvis du kender til Excel og SQL, men dette er ikke en nødvendighed. Vi vil sikre oplæring i dette.
Foruden ovenstående tænker vi, at du besidder følgende egenskaber:
- Er motiveret og selvdreven
- Tænker kreativt og velovervejet i problemløsninger
- Har gode samarbejdsevner og evnen til at opbygge relationer, som er alt afgørende i vores arbejde
- Kan formidle komplekse ting, nemt og forståelig
- Du er en god teamspiller
Afdelingen arbejder tæt sammen med bankens øvrige Forretningsområder. Vi skaber enkle løsninger med fokus på sundt købmandskab. Du skal trives i en hverdag, hvor to dage ikke er ens, og hvor prioriteringer og arbejdsopgaver hurtig kan ændres. Da du har mange sideløbende opgaver, får du brug for både godt overblik og struktureret arbejdsform.
Om os
Priser & Produkter er en del af Økonomi. Priser & Produkter består i dag af et ambitiøst og fagligt stærkt team på seks personer, hvor samarbejde er vigtigt. Vi lægger stor vægt på det professionelle samarbejde, viljen til at trække i samme retning, den åbne og ærlige dialog, evnen til at gøre det komplekse enkelt samt en kultur, hvor vi konstant forsøger at udvikle og nytænke vores processer og arbejdsgange. Vi har et arbejdsmiljø, hvor alle hjælper alle, og det skal være sjovt at gå på arbejde
Praktisk information
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Rikke Horn på tlf.74372612 / 20314820
Send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest d.31.05.2026
Vi holder løbende samtaler og afslutter ansættelsesforløbet, når vi har fundet vores nye kollega.
Arbejdspladsen vil være enten Peberlyk i Aabenraa eller Sluseholmen i København.
Vi ser frem til at høre fra dig
Ansøgningsfrist:
31-05-2026
Reference:
2026-3612