Hotline- og Kundeservicemedarbejder til Sydbank Direkte i Aabenraa

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Elsker du at give god kundeservice og ønsker at være en del af et stabilt team, hvor vi er omstillingsparate. Hvor vi ser psykologisk tryghed som hjørnestenen i et behageligt arbejdsmiljø, og hvor teamets trivsel er i højsædet – så har vi i Sydbank Direkte Hotline lige jobbet til dig.

Om jobbet

Vi taler med mange kunder hver dag, der har brug for vores hjælp.

Dine daglige opgaver vil bestå af kundebetjening på de digitale kanaler telefon og mail, når der skal ydes hjælp til bankens kundevendte systemer. Det er derfor vigtigt, du har god flair for computer, smartphones og tablets, samt de varierende systemer og brugerflader. Blot du har en naturlig nysgerrighed og flair for IT sørger vi for oplæringer i bankens systemer.   


Som Hotline- og Kundeservicemedarbejder får du et spændende job hvor kundevendte og værdiskabende opgaver prioriteres højt, og altid med udgangspunkt i den gode kundeoplevelse.


Der er en åben og inspirerende arbejdsform i et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar, højt til loftet og plads til et godt grin.

Du bliver en del af vores team hvor vi deler viden og erfaring, er gode til at hjælpe hinanden, arbejdsglæden er høj og har fokus på psykologisk tryghed.

Sydbank er en organisation med et højt kvalitets- og ambitionsniveau samt gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.

Om dig

·          Du motiveres af at tale i telefon og skabe gode kundeoplevelser

·          Du skaber gode løsninger sammen med vores kunder ved en nærværende og empatisk dialog

·          Du er positiv, servicemindet, smilende og imødekommende

·          Du bidrager til den gode energi i teamet og har den holdning, at det skal være sjovt at komme på arbejde hver dag

·          Du er forandringsparat, er hurtig til at sætte dig ind i nye områder, systemer og tilegne dig viden

·          Du er dygtig til at kommunikere i skrift og tale og har god teknisk flair

·          Du vil blive oplært i både Hotline og Kundeservice, således du kan betjene vores kunder i begge enheder på hovedkontoret i Aabenraa

Om os

Sydbank Direkte Hotline hører organisatorisk under Kundeservice. Vi har i dag 3 centre i hhv. Aabenraa, Vejle og Slagelse med i alt 75 medarbejdere. Hotline har dagligdagen på hovedkontoret i Aabenraa.

Sydbank Direkte Hotline har åbent alle hverdage mandag til fredag mellem kl. 8:00 og 18:00 – og undtaget enkelte dage/helligdage og Kundeservice har åbent alle ugens dage mellem kl. 8.00 og 20.00 – helligdage dog undtaget.

Som medarbejder i Sydbank Direkte vil du være ansat under overenskomstens §7 om udvidet aftalt arbejdstid.

 

Visionen for Sydbank Direkte er at ligge i toppen af topkundeoplevelser gennem en hurtig, kompetent, imødekommende og løsningsorienteret adfærd, der er båret af nærvær, smil og godt humør.

 

Vi arbejder under mottoet ”Ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi det mest utrolige”. Det betyder også, at det er vigtigt for os, at du som ny kollega sætter vidensdeling og teamwork højt.

Sydbank Direkte omfatter udover Sydbank Kundeservice, Sydbank Direkte Medarbejder, Sydbank Direkte Investering, Sydbank Direkte Rådgivning Sydbank Direkte Partner.

Praktisk information

Ansættelsesdato med start hurtigst muligt

Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Schmidt-Höck på telefon 7437 2593 eller mobil 3031 0000.

Ansøgningsfrist 27. december 

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigt muligt.

Ansøgningsfrist:
27-12-2024

Reference:
2024-3308

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere