Investeringsrådgiver med ledelsesansvar til Esbjerg

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Vil du arbejde et sted, hvor du kan gøre det, du er god til og ikke alt muligt andet?
Brænder du for ledelse, kundekontakt, og er du et fagligt fyrtårn indenfor investering? Så er jobbet som investeringsrådgiver med ledelsesansvar samt stedfortræder i Private Banking og Investering i område Vestjylland, måske det rigtige for dig?
I Sydbank har vi fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Bare bank – helt enkelt. Vi tror, at det er en af årsagerne til, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere og kunder i branchen.

Om jobbet

I Sydbanks Private Banking og Investeringscenter i Vestjylland, søger vi en faglig stærk investeringsrådgiver, som samtidig har et brændende ønske om at arbejde med ledelse.

Du får det faglige ansvar for 5 dygtige investeringsrådgivere, hvor du skal stå for at udvikle og motivere investeringsrådgiverne. Samtidig skal du være med til at skabe vækst på investeringsområdet. Du vil få ansvaret for aktivitetsplanlægning og salgsopfølgning. Derudover bliver du stedfortræder i vores Private Banking og Investeringscenter i Esbjerg og indgår i et tæt ledelsesteam med Private Banking og Investeringsdirektør, Stephan Madsen. 

Din opgave bliver at:

  • Udføre daglig sparring med investeringsrådgiverne
  • Udvikle de 5 investeringsrådgivere via mødesparring og deltagelse på sammøder
  • Deltage i forberedelsen af afdelingens fællesmøder
  • Gå forrest samt hjælpe med implementering af nye tiltag 
  • Stå for proaktive tiltag med henblik på mersalg og indhentning af nye kunder via kanvas.
  • Være sparringspartner for Private Banking- og Investeringsdirektøren

Derudover vil du få ansvar for en mindre kundeportefølje indenfor investering, hvor du også vil have til opgave at levere fantastiske kundeoplevelser.

Om dig

Vi forestiller os, at du kommer fra en stilling i den finansielle sektor, fx. som investeringsrådgiver gerne med ledererfaring eller en ambition om at ville være leder. Alternativt har du erfaring med rådgivning indenfor formueforvaltning.

Vi leder efter en kollega, som matcher Sydbanks værdier og er ivrig efter at gøre en forskel for såvel kunder som kolleger.

Vi forestiller os, at du:

  • Har stor erfaring i håndtering af investeringskunder og har bestået certificering i røde produkter
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt indenfor de finansielle markeder
  • Er udadvendt, kontaktskabende og nysgerrig
  • Har et positivt mindset og ser muligheder fremfor begrænsninger i røde produkter
  • Er initiativrig og har modet til at gå forrest, og samtidig evner at skabe følgeskab 
  • Har en struktureret og målrettet arbejdsform
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt indenfor de finansielle markeder

Det vil være en fordel, hvis du har ledelseserfaring, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lysten til at være leder. 

Om os

Holdet i Private Banking består af 14 dygtige medarbejdere, som tilsammen favner rådgivning indenfor investering, pension og traditionelle bankforretninger.

Tonen er uformel og ambitionsniveauet er højt. Vi lægger stor vægt på, at vi sammen sikrer de bedste løsninger for vores kunder.

Vi er placeret i Esbjerg i Kongensgade, men dækker område Vestjylland.

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte Private Banking- og Investeringsdirektør, Stephan Madsen på telefon 40 86 08 04 eller på mail: madsen@sydbank.dk.

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
07-12-2022

Reference:
2022-751

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere