Kantinemedarbejder til Sydbanks hovedsæde i Aabenraa

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Til vores køkken i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa søger vi en kok, køkkenassistent, eller en med en anden relevant uddannelse til en nyoprettet stilling. Vi har travlt og har derfor brug for en ny kollega. Stortrives du ien afvekslende hverdag, og præsterer du gerne lidt mere end det forventede? Kan du levere en høj kvalitet i dit arbejde? 
Så er du måske vores nye kollega.

Vi servicerer dagligt ca. 600 medarbejdere og eksterne gæster. Vi tilbereder morgenmad og frokostretter til medarbejderne i en fælles kantine, og til vores eksterne gæster tilberedes og serveres mad med mere til møder og kundearrangementer.

Om jobbet

Glæd dig til et spændende job med mange forskelligartede aktiviteter, såsom temadage, møder, kurser, arrangementer m.m. Du indgår i et stærkt team, hvor vi producerer morgenmad, buffeter, kolde og varme retter, lækre salater, sandwich, smørrebrød og hjemmebag.

Du er med til at afholde selskaber og lave mødeforplejning på et højt niveau. Du vil indgå i en plan, hvor vi rokerer rundt i køkkenet hver uge. Vi er en arbejdsplads, der sætter stor pris på engagement, samarbejde, frihed og ansvar. Din arbejdstid ligger i dagtimerne, men aftenvagter kan forekomme i begrænset omfang i forbindelse med kundearrangementer. 

Om dig

Du er nytænkende og ved, at god kvalitet giver smagen et ekstra løft. Du ser frem til at glæde dine kunder med variation, ny smag, inspiration og god mad hver dag! Derudover er det vigtigt, at du kan sige ja til følgende:

  • Du kan udvikle køkkenet i en retning med mere grønt og mindre madspild
  • Du er stabil og pålidelig
  • Du er løsningsorienteret og har en høj faglig stolthed
  • Du er klar på at arbejde i et rigtig godt miljø, hvor vi  hjælper og bakker hinanden op
  • Du er effektiv og formår at tage gode beslutninger - også når hverdagen løber stærkt
  • Du er frisk og positiv i din væremåde
  • Du er serviceminded og har et smittende godt humør

Om os

Du bliver en del af et velfungerende team på 13 engagerede og dygtige medarbejdere. Vi er en rigtig god blanding af kokke, køkkenassistenter og smørrebrødsassistenter. Køkkenet består af flere afdelinger (bageri, salat, kold og  varm køkken, mødeafdeling og opvask), som er udstyret med en moderne maskinpark i gode omgivelser. 

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Karsten Tangsholm Jensen på telefon; 74372402, 23620585 eller på mail karsten.jensen@sydbank.dk.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest 
den 13-07-2025. 

Vi holder samtaler løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
13-07-2025

Reference:
2025-3489

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere