Vi tilbyder
Kan du skrive, så det kan mærkes? Sydbank søger en knivskarp formidler.
Sydbank søger en skarp pen, der har styr på retskrivningen, og som kan formidle indhold, der får læseren til at tænke: TAK!
Om jobbet
Har du interesse i at formidle viden om økonomi, så alle kan være med, har vi nu en attraktiv stilling ledig i Marketing og Kundekommunikation.
Dine opgaver bliver alt fra at skrive direkte til vores kunder på forskellige kanaler, lave tekster og artikler til sydbank.dk, sparre med kolleger om både intern og ekstern kommunikation og sikre, at bankens sprogguide bliver efterlevet og udviklet.
De digitale kanaler og AI fylder naturligvis en del, så interesserer du dig for det digitale, vil du hurtigt kunne mestre de systemer, vi arbejder i.
Om dig
Vi tror på, at de rette evner kan komme i mange former, og derfor er vi åbne for forskellige baggrunde. Det vigtigste for os er, at du trives i et samarbejdende miljø, hvor vi skaber værdi sammen.
Om os
- Vi er ca. 20 fagligt dygtige og arbejdsomme kollegaer i Marketing og Kundekommunikation
- Vi er et team, som arbejder med indsatser på tværs af en række platforme i tæt samarbejde med bankens øvrige områder – både centralt og ude i bankens decentrale områder
- Vi har en høj trivsel, et godt sammenhold, og vi har det sjovt, mens vi udvikler Sydbank
- Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår og mulighed for personlig og faglig udvikling
- Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor på Peberlyk 4, Aabenraa, men helt i tidens ånd er der fleksibilitet i det omfang, det giver mening i forhold til dine opgaver
Praktisk information
Har vi vækket din nysgerrighed. så skynd dig at sende os en ansøgning. Vi holder samtaler løbende, men ansøgningsfristen udløber fredag d. 21. marts 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Nissen på tlf. 25361032 eller mani@sydbank.dk.
Vi beder dig lade være med at sende et billede af dig selv med i ansøgning og CV, da vi ønsker at vurdere kandidater udelukkende på deres færdigheder.
Ansøgningsfrist:
21-03-2025
Reference:
2025-3397
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere