Kundesupporter til Bobehandling i Sydbank Aabenraa

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser og gøre en forskel for personer i en svær tid? Er du struktureret, kvalitetsbevidst, og kan du omsætte forretningsmæssige behov til digitale løsninger? Er du en teamplayer, som trives med, at vi løfter og lykkes i flok? Så har vi måske det helt rette job til dig.
Som kundesupporter vil du få en central rolle i at understøtte Sydbank i at levere gode kundeoplevelser overfor både rådgivere, arvinger og advokater. Du bliver en del af vores Bobehandlingsteam, som har ansvaret for de private dødsboer i Sydbank.

Om jobbet

Du kan forvente af jobbet, at:

  • du får en varieret hverdag med ansvar for både lette og komplekse sager i forbindelse med vores daglige sagsbehandlingsopgaver
  • du indgår i et team, som er selvstyrende og arbejder efter agile metoder
  • du indgår i vagtplan af hotline-telefonen, hvor rådgivere, arvinger og advokater kan ringe med spørgsmål
  • du indgår i en flad organisation med korte beslutningsveje
  • du kommer til at arbejde med procesforbedringer og automatiseringer af samme

Om dig

Har du erfaring fra bank eller advokatfirma, vil det være en fordel, men det er ikke afgørende for os. Det vigtigste er, at du:

  • vil yde en god service, så vores kunder oplever en nemmere hverdag
  • fungerer godt i et selvstyrende team og vil bidrage til samme
  • trives i et tværgående samarbejde med kolleger i teamet
  • tager ansvar for teamets drift og udviklingsopgaver
  • er motiveret for at lære nyt
  • befinder dig godt i et foranderligt og travlt miljø
  • kan begå dig på tysk og engelsk i skrift og tale

Om os

I Sydbank sætter vi kunden først og har en klar ambition om at vækste. I Sydbank Operations sørger vi for, at kunderne og rådgiverne hurtigt får det, de har brug for. Vi supporterer Sydbanks kundevendte funktioner indenfor fx boliglån, pension og sagsbehandling af dødsboer.

I Operations er vi cirka 150 medarbejdere fordelt på 11 teams med kontorer i Aabenraa, Fredericia, Slagelse og Glostrup. Vi tror på, at udviklingspotentialet ligger hos den enkelte medarbejder og vores teams. Derfor arbejder vi målrettet på at opbygge et nyt digitalt kompetencesæt i vores organisation og skabe selvstyrende teams, der kan klare det meste selv uden afhængigheder til andre. Hvert team arbejder fokuseret med kerneopgaven samt forbedring af egne processer og værktøjer.

Praktisk information

Vi kan ikke vente med at få vores nye kollega ombord og holder derfor samtaler løbende.

Dit arbejdssted vil være på Storegade 18, Aabenraa.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Product Owner, Kasper Bo Christensen, på telefon: 20314976 eller e-mail: kasper.christensen@sydbank.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Ansøgningsfrist:

Reference:
2024-3173

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere