Kvantitativ Analytiker til Modeller i Sydbank i Aabenraa

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Har du lyst til at blive en del af et stærkt team af engagerede og dygtige kolleger, hvor du får mulighed for at anvende din teoretiske baggrund til at udvikle avancerede risikomodeller? Og brænder du for kvantitative metoder og risikostyring? Så er det måske dig, vi søger.

Om jobbet

Du bliver en del af afdelingen Modeller, hvor vi udvikler statistiske modeller ved hjælp af avancerede kvantitative metoder til styring af bankens kreditrisiko.  Afdelingen er i en spændende udvikling som følge af bankens ambition om at øge anvendelsen af data og avancerede risikomodeller samt ny lovgivning på området. Vi søger derfor en dygtig og gerne erfaren analytiker.

Arbejdet i afdelingen har stor ledelsesmæssig fokus, og du vil få en central tværgående rolle både i forhold til anvendelsen af modellerne, og i forhold til at sikre, at modellerne overholder lovgivningen. Du vil derfor få en bred berøring med en stor del af organisationen og et detaljeret indblik i data og processer på tværs af banken og den lovgivning, som modellerne er underlagt.

Om dig

Vi sørger en analytiker, som

  • Har en relevant videregående statistisk eller finansiel uddannelse
  • Er erfaren analytiker - men med rette kompetencer kan øvrige kandidater også komme i betragtning
  • Har stærke kvantitative og statistiske fagkundskaber
  • Kan anvende eller hurtigt lære at anvende database- og statistikværktøjerne SQL og R
  • Er samarbejdsorienteret, kan lide at sparre med kompetente kolleger
  • Naturligt tager ansvar og planlægger dit arbejde, så du når aftalte mål -både i forhold til kvalitet og leverancer
  • Trives med at arbejde i detaljen, men kan kommunikere komplekse sammenhænge på en let forståelig måde - både i skrift og tale
  • Besidder en naturlig nysgerrighed og prioriterer vedvarende læring og kompetenceudvikling

Om os

Du bliver en del af en velfungerende afdeling, som består af 12 højt specialiserede analytikere og en Scrum Master. Vi er en del af Digital Banking, der beskæftiger i alt 80 medarbejdere, som alle arbejder med digitalisering og IT-udvikling. 

Afdelingen er organiseret i 3 teams specialiseret efter de forskellige modeller, vi udvikler. Vi arbejder i hverdagen efter de agile principper, hvor du vil få stor selvbestemmelse og indflydelse på teamets og afdelingens opgaver.

I Sydbank bygger vi på værdier som gode relationer, tillid og frihed under ansvar, og vi vægter faglighed, trivsel og et godt samarbejde højt.

 Vi tilbyder alle nye medarbejdere et struktureret introduktionsforløb, hvor oplæring sker ved, at du støttes af dine teamkolleger og din personaleleder, samt deltager i relevant uddannelse. 

Praktisk information

Jobbet vil være i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa. Her arbejder ca. 800 specialister indenfor forskellige fagområder.

 Vil du gerne vide mere om jobbet, dine muligheder eller vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Rune Rudbeck Nielsen på 24 61 95 34 eller rune.nielsen@sydbank.dk.

Ansøgningsfrist:
31-10-2024

Reference:
2024-3263

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere