Lokalforankret privatrådgiver til Sydbank i Næstved

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Brænder du for at skabe unikke kundeoplevelser og trives du i en ambitiøs og samarbejdende kultur? Vil du arbejde et sted, hvor vi har fokus på medarbejdertilfredshed, dygtiggørelse, sparring, teamspirit og sund bankdrift? Tænder du på individuel og nærværende rådgivning af dine kunder og er du til langvarige kunderelationer? - så har vi det perfekte job til dig i Sydbank – Næstveds største finanshus beliggende i hjertet af byen.

Om jobbet

Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig rådgiver, der kan skabe tætte relationer, høj kundetilfredshed og tage ansvar for udvikling af egen kundeportefølje. Det gør du ved at levere nærværende og proaktiv rådgivning med kunden i centrum og med god hjælp med fra vores administrative backup-team. Du gør en forskel for vores kunder – helt enkelt og ordentligt.

Dine primære opgaver at:

  • tage ansvar for din egen kundeportefølje
  • yde en helhedsorienteret, struktureret og proaktiv rådgivning for dine kunder
  • efterbehandle og følge op på kundemøder
  • tilføre nye kunder for løbende at udvide din kundeportefølje
  • planlægge og deltage i salgsaktiviteter, fx gå-hjem-møder og events
  • indgå i løbende dialog om din personlige plan for din fortsatte udvikling
     

I Sydbank Næstved yder vi rådgivning med kunderne i centrum og du har som privatrådgiver i Næstved altid mulighed for at inddrage specialister indenfor pension, bolig, erhverv, investering mv. Specialisterne sidder på adressen og er lige som dig en del af Sydbanks finanshus i Næstved.

Om dig

Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse, og du har erfaring med rådgivning af privatkunder indenfor bolig, pension og investering. Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du ved hvor vigtigt det er at være tilgængelig for kunderne.

I Sydbank arbejder vi systematisk med mål og konstruktiv feedback, så du udvikler dig fagligt og personligt  på vores hold. Du skal derfor trives i en kultur, hvor åbenhed og dialog er højt prioriteret. Da du har mange sideløbende opgaver, får du brug for både et godt overblik og en struktureret arbejdsform. Endelig er det afgørende, at du er en teamplayer, der kan lide at hjælpe andre. Stærkt sammenhold og hjælpsomhed er vigtige grundpiller i hverdagen i Sydbank.

Om os

Som vores nye privatrådgiver bliver du en del af et dynamisk hus med ca. 50 passionerede rådgivere og specialister - lige i hjertet af Næstved. Næstved er områdekontor for Område Sjælland og huser udover Næstveds bedste kantine også vores Erhvervscenter, Private Banking, Finansbord, lokal kreditfunktion og områdeledelsen.

Du vil blive en del af privatafdelingen i Næstved, som består af 17 dygtige og dedikerede kolleger. Du kan se frem til at blive taget godt imod af smilende og engagerede kolleger og af en struktureret og seriøs onboardingplan, der tilpasses individuelt til din erfaring og dine kompetencer.

I Næstved har vi ambitiøse planer for fremtiden, og med fokus på sund vækst skabt gennem proaktive indsatser, arbejdsglæde og unikke kundeoplevelser.

I afdelingen sætter vi pris på det gode samarbejde, på at dele viden og på at vi har det sjovt med hinanden. Omgangstonen er uformel, der er højt til loftet, og alle sætter deres eget unikke aftryk i den daglige drift. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank.

Praktisk information

Vi kan ikke vente med at få vores nye kollega ombord så send os din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Privatdirektør Casper Elin på 25 43 18 23.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
31-12-2022

Reference:
2022-622

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere