Vi tilbyder
Er du nysgerrig på, hvad der sker i en banks revisionsafdeling, og vil du lære at arbejde med operationel revision? Så har du nu muligheden for at blive en del Sydbanks interne revision. Her kommer du til at arbejde med de dygtigste specialister inden for bankens forskellige forretningsområder samtidig med, at du bliver en del af en afdeling bestående af dygtige kollegaer med meget forskellige fagligheder, uddannelser og erfaring.
Om jobbet
I Intern Revision IT gennemfører vi operationelle revisioner af bankens processer og kontroller. Vores rolle er at indsamle relevant information, og ud fra en revisionsvinkel vurderer vi, hvilke kontroller, som skal testes. Vi arbejder primært med revision af IT, GDPR og hvidvask, herunder revision af it-kontroller, robotter, AI, Dora, cloud mm. Arbejdet byder også på kontakt med eksterne interessenter (ekstern revision, datacentral m.fl.).
Du vil få mulighed for at varetage en række forskelligartede opgaver, der primært retter sig mod revision af processer, risici og kontroller. I opgaverne med revision vil du typisk arbejde sammen med en kollega, hvor I lykkes med jobbet ved at forstå specialisterne samt bankens kontrolfunktioner. Intern revision har en bred vifte af opgaver, hvorfor dine interesser har indflydelse på, hvilke arbejdsopgaver du kommer til at varetage.
Om dig
Vi forestiller os, at du
· ønsker at indgå i samarbejdet i et team med andre dygtige kollegaer
· er engageret i at gøre en forskel for vores forretningsområder
· kommunikerer nøglebudskaber på en letforståelig måde
· har erfaring med eller interesse i revision
· har en relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
· ønsker at forstå Sydbank og udvikle dig personligt som fagligt
Vi er indstillede på at investere i din faglige udvikling, så du kan udvikle dig i jobbet i takt med bankens behov. Vi er nysgerrige på, hvordan din faglighed kan gøre sig gældende i jobbet, hvilket vi gerne ser, at du kort uddyber i din ansøgning.
Om os
Intern Revision har i samarbejde med bankens eksterne revision ansvaret for revision af bankens forretnings- og aktivitetsområder. Vi er en af Sønderjyllands største interne revisions-afdelinger, og er opdelt i fire forskellige teams: Handel, IT, Kredit samt Modeller & Solvens.
Vi tilbyder vores nye medarbejdere et grundigt introduktionsforløb, hvor oplæring sker ved, at du støttes af dine kolleger, af din leder og via relevant uddannelse.
Vi vægter faglighed, trivsel og det gode samarbejde meget højt. Vores samarbejde er kendetegnet ved både åbenhed og dialog.
Intern Revision har kontor på Sydbanks hovedsæde i Aabenraa og beskæftiger 18 medarbejdere under ledelse af revisionschef Poul-Erik Winther.
Praktisk information
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Christoffer Ø. McIntosh på 74 37 31 14 eller mobil 20 31 67 21 eller christoffer.mcintosh@sydbank.dk
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 8. december 2024.
Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
08-12-2024
Reference:
2024-3293
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere