Vi tilbyder
Vil du være en væsentlig aktør i et af Sydbanks vækstområder med mange spændende tiltag, så er chancen her nu. Vi søger en Områdeassistent som skal fungere som personlig assistent for Områdeledelsen Fyn som består af Områdedirektør Claus Braad Hansen, Privatdirektør Jacob Monin Rasmussen, Private Bankingdirektør Jesper Møller og Erhvervsdirektør Peter Ladebo.
Som Områdeassistent/PA skal du bevare overblikket i en travl hverdag, have styr på detaljerne og holde orden på tingene. Vi søger derfor en ansvarsbevidst, selvstændig og serviceminded kollega, som kan indgå i et tæt og fortroligt samarbejde med områdeledelsen. Du skal være koordinator og ansvarlig for en række væsentlige opgaver i vores dynamiske og velfungerende område - herunder også være bankens ansigt udadtil i diverse naturlige sammenhænge.
Om jobbet
Områdeassistenten fungerer som sparringspartner og bistår områdeledelsen i styring og kommunikation af områdets mange eksterne og interne aktiviteter. Du vil bl.a. have følgende spændende opgaver/ansvarsområder:
- Arrangere og booke møder, seminarer, workshops, intern uddannelse osv.
- Koordinere og deltage i diverse kundearrangementer i området
- Være koordinator for de største sponsorater
- Være primær kontaktperson til lokalrådet
- Håndtere personaleadministration herunder koordinere on-boarding af nye kolleger, kontakt til HR, offentliggørelse af personalenyheder mm.
- Behandle fondsansøgninger til Sydbank Fonden
- Udfærdige præsentationer og andet materiale for områdeledelsen
- Primær kontaktperson i fht. ejendomsdrift af områdets bygninger
- Udfærdige og koordinere SoMe oplæg til LinkedIn, Facebook, Instagram mm.
Om dig
Du har god erfaring med struktur, koordinering, organisering og administration f.eks. fra en lignende stilling som PA for direktør/direktion. Du er udadvendt, serviceminded, omhyggelig og kan arbejde selvstændigt og træffe selvstændige beslutninger.
Endvidere er du kendetegnet ved følgende:
- Kan arbejde struktureret med mange ”bolde i luften”
- Evner at holde overblikket og være proaktiv i en travl hverdag
- Sætter teamwork højt, da vi er afhængige af et godt samspil i området
- Har flair for og interesse i IT og har arbejdet med MS Office
- Har arbejdet med kommunikation og er en erfaren bruger af sociale medier
- Kan håndtere fortrolighed i hverdagens opgaver
- Erfaring fra den finansielle sektor kan være en fordel – men ikke en forudsætning.
Om os
Område Fyn består af et områdehovedkontor i Odense og filialer i Odense Nord, Nyborg, Faaborg og Svendborg. Vi er 105 kolleger, der både dækker Privat, Private Banking, Investering og Erhverv. Vi arbejder systematisk med kundetilfredshed og går med at levere god rådgivning til gavn for kunderne og Sydbank.
Området er kendetegnet ved at være stærkt netværksorienteret, synlig i markedet med et stærkt fagligt fundament og et godt arbejdsmiljø med gode kolleger. Derudover er vi ambitiøse og arbejder målrettet på løbende at være kundernes førstevalg, når det gælder valget af pengeinstitut. Vi bakker op om det lokale liv i området, og vores navn og logo er synligt på den lokale markedsplads. Vi har et stærkt fundament og værdigrundlag, som medvirker til mange gode oplevelser for vores mange kunder.
Praktisk information
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Områdedirektør Claus Braad Hansen på tlf. 2031 9409 eller på e-mail: claus.hansen@sydbank.dk eller Privatdirektør Jacob Monin Rasmussen – Tlf. 5180 7832 eller på e-mail: j.rasmussen@sydbank.dk
Ansøgningsfrist:
24-02-2025
Reference:
2025-3363
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere