Privatrådgiver - stedfortræder til Esbjerg

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Vi vækster i Sydbank og søger derfor en stedfortræder med stærke rådgivningskompetencer og lyst til at skabe gode relationer til vores privatkunder i Esbjerg.
Du får ansvar for en spændende kundeportefølje og bliver en vigtig del af et team, hvor du både får mulighed for at tiltrække nye kunder og gøre en forskel for dem – og for dine kollegaer.

Hvis du har lyst til at være en del af et engageret og fagligt dygtigt team i Esbjerg, så er rollen som stedfortræder det helt rigtige næste skridt for dig.

Sydbank er en rådgivningsbank, hvor kunderne oplever tryghed og nærvær. Vi har fokus på det vigtige – nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Bare bank – helt enkelt.
Vi tror, det er en af årsagerne til, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen – og nu mangler vi dig som en del af holdet i Esbjerg.

Om jobbet

Brænder du for at levere kundeoplevelser udover det sædvanlige – og samtidig bidrage til den daglige ledelse og udvikling af afdelingen?

I denne rolle kombinerer du rådgivning af private kunder med et mindre ledelsesansvar. Du har din egen kundeportefølje, som du udvikler gennem nærværende og proaktiv rådgivning. Samtidig bidrager du til den daglige koordinering og faglige sparring i afdelingen, og du understøtter afdelingslederen i at skabe et stærkt samarbejde og høj trivsel.
Dine primære opgaver bliver at:

  • rådgive dine private kunder helhedsorienteret og med høj faglighed
  • udvikle og vedligeholde din egen kundeportefølje
  • følge op på kundemøder og sikre høj kundetilfredshed
  • arbejde aktivt med tiltrækning af nye kunder
  • planlægge og deltage i kundeaktiviteter, fx gå-hjem-møder og lokale events
  • bidrage til den daglige koordinering og prioritering af opgaver i teamet
  • understøtte afdelingslederen med faglig sparring og udvikling af kolleger
  • deltage i interne møder og samarbejde på tværs af afdelingen

Om dig

Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse. Du har erfaring med rådgivning af private kunder og har måske allerede prøvet kræfter med ledelsesopgaver – eller har lysten og potentialet til at tage det næste skridt.

Vi forventer, at du: 

  • har erfaring med helhedsorienteret rådgivning af private kunder
  • er opsøgende og proaktiv i din kundedialog
  • trives med at tage ansvar og bidrage til teamets udvikling
  • har lyst til at skabe værdi for både kunder og kolleger

Om os

Sydbank Esbjerg er et hovedkontor for dygtige specialister, stærke samarbejder og store ambitioner. Med adgang til Private Banking, Erhverv og Kreditansvarlig har du alle muligheder for bred sparring og faglig udvikling. Vi er motiverede af at levere gode kundeoplevelser. Vi prioriterer fællesskab og en positiv kultur – både på jobbet og til sociale arrangementer i vores aktive personaleforening.

Vi er banken - nærværende og tilgængelige.

Praktisk information

Vil du vide mere?

Kontakt afdelingsleder John Juel på telefon 7437 6660 / 4056  8420.

Vi holder samtaler løbende – så send din ansøgning og CV allerede i dag.

 

Ansøgningsfrist:
01-11-2025

Reference:
2025-3554

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere