Privatrådgiver til Byens Bank i Vejle

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Vil du spille på hold med de BEDSTE på privat i Vejle?
Vi søger lige nu en privatrådgiver til en bestående portefølje med spændende privatkunder, hvor der er mulighed og plads til at vækste. Du kan selv være med til at præge, hvordan væksten skal komme (partnerskaber, samspillet med vores øvrige kolleger i huset eller……?)

Om jobbet

Brænder du for at levere kundeoplevelser UDOVER det sædvanlige?

Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig rådgiver, der kan skabe tætte relationer og en høj kundetilfredshed. Det gør du ved at levere nærværende og proaktiv rådgivning med forståelse for den enkelte kundes situation og aktuelle behov.

Du gør en forskel for vores kunder – helt enkelt og ordentligt. Dine primære opgaver bliver at:

  • have ansvar for din egen kundeportefølje
  • yde en helhedsorienteret, struktureret og proaktiv indsats for dine kunder
  • præsentere kunder for nye muligheder som fx låneomlægninger eller investering
  • efterbehandle og følge op på dine kundemøder
  • aktivt arbejde med nye kunder ved partnerskaber eller i samspil med vores øvrige kolleger i huset (erhverv og private banking)
  • medvirke i salgsaktiviteter (gå-hjem-møder og events)

 

 

Om dig

Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse.

Måske har du allerede erfaring – men hvis du er ny rådgiver, sørger vi for at klæde dig godt på til en spændende karriererejse. Vi skal nok støtte dig personlig såvel som fagligt indenfor bolig, pension og investering, hvis du selv kommer med de rigtige forudsætninger og viljen til at lykkes.

Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du har lysten til at levere kundeoplevelser UDOVER det sædvanlige.

Vi vægter personlig og faglig udvikling højt, så du skal trives i et miljø, hvor åbenhed og ærlig dialog er kerneværdier.

Om os

Du får i privatafdelingen i Vejle 17 fantastiske kolleger – lige fra privatrådgivere til kunderådgivere og lokal erhverv, understøttet af skarpe servicerådgivere og vores nyligt ankomne pensions- og investeringsrådgiver.

Derudover rummer huset i Vejle også lokalområdets største erhvervsafdeling og et dynamisk Private Banking team med specialister indenfor formuerådgivning og investering samt Kundeservice, som betjener kunder fra hele landet hver dag fra kl. 8-20.

Kort sagt – du får de BEDST tænkelige sparringsmuligheder, og vi er gode til at samarbejde, dele viden og samtidig have det sjovt med hinanden.

 

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte Afdelingsleder Nick Hermansen på telefon 22 50 29 29 eller Privatdirektør Claus Krogh Nielsen på 22 36 85 92.

Vi holder samtaler løbende, og glæder os til at høre fra dig. 

Ansøgningsfrist:

Reference:
2024-3244

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere