Privatrådgiver til Sydbank i Køge

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Vil du arbejde et sted som vækster og hvor du kan gøre det, du er god til og ikke alt muligt andet? Så er jobbet som Privatrådgiver i Køge måske det rigtige for dig.
I Sydbank har vi fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Bare bank – helt enkelt. Vi tror, at det er en af årsagerne til, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere og kunder i branchen.

Om jobbet

Vi søger en dygtig og udadvendt privatrådgiver, som brænder for at skabe gode kundeoplevelser via dygtig og kompetent helhedsrådgivning. Som privatrådgiver skal du være kundernes sparringspartner og via relationer, netværk og kompetent rådgivning vedligeholde og udbygger din egen portefølje af privatkunder. Du kommer til at levere behovsorienterede løsninger til dine kunder mht. bolig, pension, investering mm.

Via dit engagement er du med til at styrke Sydbanks position som en stærk bankfaglig partner i Køge. I Sydbank er engagement og dygtighed utrolig vigtigt, og vi vægter et positivt arbejdsklima, hvor der er plads til læring, udvikling og store ambitioner.

Om dig

Vi forventer, at du allerede arbejder som Privatrådgiver og gerne har nogle års erfaring med i bagagen. Vi leder efter en kollega, som matcher Sydbanks værdier og er ivrig efter at gøre en forskel. Vi forestiller os at:

  • Du har lyst til nye udfordringer i en bank med stærke værdier, spændende ambitioner og tæt tilknytning til lokalområdet
  • Din rådgivning er kendetegnet ved at være kompetent, proaktiv og behovsorienteret
  • Du er resultatorienteret, positiv og udadvendt og i stand til at opbygge stærke relationer
  • Dit kreditmæssige håndværk er i orden, og du formår at anvende din dygtighed til god kunderådgivning
  • Du har humor, er udviklingsorienteret og en god kollega, som bidrager positivt i hverdagen.

Om os

Køge afdeling er en afdeling i god udvikling og vækst. Vi er et team på 18 medarbejdere. Vi er kendetegnet ved høj performance, højt til loftet, masser af energi, lyst til egen udvikling og høj medarbejdertilfredshed. Sparring, vidensdeling og humor er en naturlig del af hverdagen. Og vi går ikke på kompromis med at give vores kunder professionel og kompetent rådgivning.

Sydbank Sjælland har også afdelinger i Slagelse, Ringsted, Sorø, Holbæk, Roskilde og Rønne. Vores hovedkontor ligger i Næstved.

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristina S. Bruhn på tlf. 2361 8284 eller Filialdirektør i Køge Per Kongstad Sloth på tlf. 2057 8415.

Send din ansøgning online hurtigst muligt og senest 15. december 2022. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
15-12-2022

Reference:
2022-737

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere