Privatrådgiver til Sydbanks Frederiksberg afdeling

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Vil du være en del af et rådgiverteam, som har fokus på kundeoplevelser, læring og udvikling? Hvis ja, så glæder vi os til at byde dig velkommen i Sydbank.

Vi søger lige nu en privatrådgiver til en bestående portefølje med spændende privatkunder, hvor der er mulighed og plads til at vækste. Du kan selv være med til at præge, hvordan væksten skal komme (partnerskaber, samspillet med kolleger i afdelingen eller noget helt tredje).

Om jobbet

Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig rådgiver, der kan skabe tætte relationer, høj kundetilfredshed og tage ansvar for udvikling af egen kundeportefølje. Det gør du ved at levere nærværende og proaktiv rådgivning med kunden i centrum. Du gør en forskel for vores kunder – helt enkelt og ordentligt. I Sydbank sætter vi en ære i altid at gå den ekstra mil for vores kunder og hinanden. Dine primære opgaver bliver at:

  • have ansvaret for din egen kundeportefølje
  • yde en helhedsorienteret, struktureret og proaktiv indsats over for dine kunder
  • præsentere kunder for nye muligheder som fx låneomlægninger eller investering                                                                                              for derigennem at komme med de bedste løsninger til den enkelte kunde
  • tilføre nye kunder for løbende at udvide din kundeportefølje
  • planlægge og deltage i aktiviteter, fx gå-hjem-møder og events
  • indgå i løbende dialog om din personlige plan for din fortsatte udvikling.

Om dig

Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse. Måske har du allerede erfaring – men hvis du er ny rådgiver, sørger vi for at klæde dig godt på til en spændende karriererejse. Vi skal nok støtte dig personligt såvel som fagligt indenfor bolig, pension og investering, hvis du selv kommer med de rigtige forudsætninger og viljen til at lykkes. Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du har lysten til at levere kundeoplevelser ud over det sædvanlige. Vi vægter personlig og faglig udvikling højt, så du skal trives i et miljø, hvor åbenhed og ærlig dialog er kerneværdier.

Om os

Du får i Frederiksberg afdeling 12 fantastiske kolleger – lige fra privat- og lokal erhvervsrådgivere, understøttet af skarpe servicerådgivere, samt områdets pensions- og investeringsrådgiver. Vi er et dynamisk team med høje faglige kompetencer. I teamet sætter vi stor pris på det gode samarbejde og på at dele viden. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank. Kort sagt – du får de bedst tænkelige sparringsmuligheder, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Praktisk information

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning med CV senest den 15. december. 
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte Filialchef Kim Grue på telefon 74 37 69 03 eller mobil 23 38 35 43.

Ansøgningsfrist:
15-12-2024

Reference:
2024-3272

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere