Regnskabsanalytiker til Sydbank i Aabenraa

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Vi har netop udvidet afdelingen med endnu et ansvarsområde i form af værdiansættelser af andelsboligforeninger, og søger derfor en ny kollega.
Motiveres du af at arbejde med tal og analysere regnskaber? Så er det måske dig vi søger.

Om jobbet

Din vigtigste opgave bliver at udarbejde regnskabsanalyser for bankens mellemstore og større erhvervskunder. Analyserne udarbejdes på et kvalitativt højt niveau i overensstemmelse med bankens forretningsgange, hvorved der skabes et korrekt beslutningsgrundlag for bankens kundevendte rådgivere og kreditchefer.

Du vil få berøring med regnskaber inden for mange forskellige brancher og med varierende kompleksitet.

Herudover vil du også løse en eller flere af afdelingens øvrige opgaver:

  • Sammenstilling af koncernregnskaber.
  • Analyse af landbrugsregnskaber
  • Analyse af regnskaber for bankens tyske kunder
  • Sparringspartner for bankens kundevendte områder og øvrige kolleger område Kredit.
  • Værdiansættelse af andelsboligbeviser.
  • Analyse er perioderegnskaber og budgetter.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har god økonomisk forståelse med flair for tal og regnskaber.
  • Har en relevant videregående regnskabsmæssig uddannelse på HD- eller kandidatniveau.
  • Har en baggrund som bogholder, revisor, erhvervsrådgiver eller anden erfaring med analyse af regnskaber. 
  • Kan være hurtig ved tasterne uden at gå på kompromis med kvaliteten af dit arbejde.
  • Er klar og præcis i din skriftlige kommunikation, og formår at formidle regnskabsfaglige problemstillinger på en let og overskuelig måde.
  • Er fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats, når der er behov for det.
  • Bidrager med godt humør og er en teamplayer.

Om os

I Regnskabsanalyse Erhverv er vi i øjeblikket 16 dygtige regnskabsanalytikere, der trives i et fagligt stærkt miljø med en uformel omgangstone. Vi vægter sparring højt, og der vil være gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer inden for regnskabsområdet.

Afdelingen er placeret i bankens hovedsæde i Aabenraa og er en del af område Kredit, der beskæftiger ca. 80 medarbejdere.

Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre dig en god opstart gennem et struktureret introduktionsforløb.

Praktisk information

Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. 

Vil du høre mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mikkel Lund Bruhn på 20 57 66 45.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:

Reference:
2024-3118

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere