Seniorerhvervsrådgiver til Sydbank i Vejle

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i Danmarks Erhvervsbank, hvor du får ansvaret for at overtage og udvikle en kundeportefølje af større erhvervskunder.

I Sydbank har vi fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Bare bank - helt enkelt. Vi tror det er en af årsagerne til at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere og kunder i branchen.

Om jobbet

Vi søger en kompetent og udadvendt Seniorerhvervsrådgiver, som brænder for at skabe gode kundeoplevelser via kompetent rådgivning og stærke relationer. Du vil i jobbet få ansvaret for en attraktiv portefølje, og herudover er der en forventning om, at du er en meget aktiv spiller i det opsøgende arbejde. Der er god hjælp til de administrative opgaver, så du kan holde fokus på kunderelationer og rådgivning.

Afdelingen er inde i en flot udvikling med vækst i antal kunder og forretningsomfang. Du vil bidrage til at fastholde og udbygge Sydbanks position som en stærk erhvervsbank i området.

I Sydbank er engagement og dygtighed utrolig vigtigt, og vi har et godt arbejdsklima baseret på stærke relationer både internt i erhverv og i samspillet med vores Privat- og Private Banking afdeling. Vi har meget få KPI’er og arbejder udelukkende med fælles mål for teamet.

Vi har fuld rådgivnings- og produktpalette til erhvervskoncerner.

Om dig

Du synes rådgivning af erhvervsvirksomheder er super spændende, og har nogle års erfaring med erhvervsområdet allerede. Vi leder efter en kollega der matcher Sydbanks værdier og er ivrig efter at gøre en forskel.

Derudover vægter vi;

  • at du motiveres af mulighederne i en bank med solide værdier og ambitiøse mål
  • at du som rådgiver både er faglig dygtig og samtidig er i stand til at danne stærke relationer til kunder og netværk
  • at din rådgivning er kendetegnet ved at være kvalificeret, proaktiv og behovsorienteret
  • at du er en resultat- og temaorienteret kollega, der er positiv og udadvendt
  • at dit kreditmæssige håndværk er i orden, og du formår at omdanne din dygtighed til god rådgivning
  • at du har godt humør og er en god kollega, der bidrager positivt i hverdagen

Om os

Erhvervsteamet i Vejle består af 10 medarbejdere med stor faglighed og ekspertise.

Vejle er hovedkontor i området. Udover Erhvervscenter har vi Private Banking afdeling med eget investeringscenter samt en stor privatafdeling – alt sammen samlet på Kirketorvet i Vejle.

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Erhvervsdirektør Morten Aasborg på telefon 61635570/mail: aasborg@sydbank.dk.

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:

Reference:
2024-3232

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere