Servicerådgiver til Skanderborg

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Vil du arbejde et sted, hvor du kan gøre det, du er god til og ikke alt muligt andet? I Sydbank har vi fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Bare bank – helt enkelt.

Du kommer til at arbejde i et fagligt udfordrende miljø, hvor vi vægter samarbejde og gode kundeoplevelser rigtig højt. Du bliver en del af et team, som drives af spændende rådgivningsopgaver og en stærk holdånd.

Om jobbet

Som Servicerådgiver, vil du skulle arbejde med lettere rådgivning og vejledning indenfor alt, hvad der indgår i kundernes daglige økonomi - herunder pension, lån, investering og opsparing. Du bliver en del af en hverdag hvor du vil få mange forskelligartede opgaver indenfor service og rådgivning. Du vil få ansvar for din egen kundeportefølje, som består af kunder med lettere rådgivningsbehov.

Du får et spændende og varieret job, hvor kundevendte og værdiskabende opgaver prioriteres højt og det hele i et miljø, hvor høj medarbejder- og kundetilfredshed er meget vigtig.

Du får også en supportfunktion for privatrådgiverne, i forhold til hjælp med sagsbehandling mm. 

Vi har en åben og inspirerende arbejdsform, i et miljø der er karakteriseret ved frihed under ansvar, højt til loftet og plads til et godt grin.

I Sydbank vægter vi et højt kvalitets- og ambitionsniveau samt gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en bankfaglig uddannelse, der udgør et godt fagligt fundament, og at du motiveres af at skabe gode kundeoplevelser igennem din dialog med kunderne.

Du skal være serviceminded, smilende og imødekommende samt trives med en hverdag med mange forskellige opgaver med det formål at skabe tilfredshed ved vores kunder.

Du er hurtig til at sætte dig ind i nye områder og systemer, og du elsker at tilegne dig ny viden og sætter en ære i at have styr på de mange bolde i luften.

Endvidere har du teknisk flair og lyst til at rådgive kunder via forskellige elektroniske medier, bl.a. via telefon, mail og netmøder.

Vi forestiller os, at du kommer fra et lignende job i en anden bank. Alternativt sidder du i dag som ambitiøs kundemedarbejder eller er nystartet rådgiver med lyst til mere. Uanset hvad din indgangsvinkel til jobbet er, hører vi meget gerne fra dig.

Jobbet som servicerådgiver kan for dig være en oplagt træningsbane, hvis du på sigt har ambitioner om at blive privatrådgiver.

Om os

Du får 4 gode kolleger i Skanderborg, som vil tage rigtigt godt imod dig. Du bliver en del af en dynamisk afdeling med høje kompetencer. Du vil opleve et tæt samarbejde med erhvervsrådgiverne i området, så I sammen kan lave gode løsninger for kunder, der både er erhvervskunde og privatkunde. Sydbank har desuden en række dygtige specialister, som du kan trække på i det daglige arbejde.

I Skanderborg har vi ambitiøse planer for fremtiden, hvor målet er at skabe et endnu bedre og større lokalt bankhus, både på privat og erhverv. Vi har fokus på sund vækst skabt gennem proaktive indsatser og gode kundeoplevelser.

I afdelingen sætter vi pris på det gode samarbejde, på at dele viden og på, at vi har det sjovt med hinanden. Omgangstonen er uformel og der er højt til loftet, og alle sætter deres eget unikke aftryk i den daglige drift. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank.

Skanderborg filial er en af 2 filialer i Område Horsens. I Område Horsens har vi filialer i Skanderborg og Juelsminde og områdekontoret i Horsens, hvor Private Banking, Erhverv og privatfilialen har til huse.

Vi er ca. 55 dedikerede medarbejdere i området, som alle har passion for at levere kundeoplevelser, udover det sædvanlige, i arbejdet med at opfylde ambitionen om at være ”Byens Bank”.

Praktisk information

Vi indkalder løbende til samtaler, så send os gerne din ansøgning og dit CV snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Filialchef, Kasper Møller på tlf. 60 88 31 13

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøgningsfrist:
28-11-2022

Reference:
2022-744

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere