Vi tilbyder
Er du klar til et fedt praktikforløb med en hverdag i et socialt og fagligt læringsmiljø?
Sydbank tilbyder praktikforløb for finansøkonom med start i januar 2026. Det særlige ved et praktikforløb i Sydbank er, at du får lov at prøve kræfter i både en privatafdeling, erhvervsafdeling og i private banking/Investering.
Det giver dig et bredt fagligt fundament, inden du træffer et valg for din videre karrierevej.
Om jobbet
Om praktikforløbet
Din hverdag i Sydbank er fyldt med spændende, personlige og faglige udfordringer, hvor rådgivning og mødet med kunder er i fokus. Dette vil ske i tæt samarbejde med dine kollegaer og din tilknyttede mentor.
Forløbet er sammensat så du har en fast tilknytning til privatafdelingen i Randers med ophold efter aftale i hhv. erhverv, private banking og investering. På den måde kommer du hele vejen rundt i bankens kundevendte funktioner og får indsigt i, hvorledes din faglighed indenfor bolig, pension, investering, erhverv og kreditbehandling sættes i spil i mødet med kunderne.
Hverdagen er varieret og byder på kundekontakt og sparring med kollegaer, leder og mentor med fokus på din udvikling, faglighed og gode kundeoplevelser.
Traineeforløb efter endt praktik
Går det efter planen i dit praktikforløb, er der mulighed for et traineeforløb efter nærmere aftale med dig. Dette vil være med start i august 2026.
I traineeforløbet får du tilknyttet en mentor, der sammen med dig og din leder sikrer et optimalt traineeforløb. Du vil derudover følge bankens uddannelsesforløb for trainees og privatrådgivere.
Som uddannet privatrådgiver får du ansvar for din egen kundeportefølje, som du også vil være ansvarlig for at udbygge og udvikle. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til og flair for at skabe tillidsfulde relationer.
Vi tilbyder at man op til praktikforløbet kan ansættes som studentermedhjælper med 15 timer om ugen.
Om dig
- Du er udadvendt og det falder dig naturligt at opbygge tillidsfulde relationer
- Du arbejder effektivt og struktureret
- Du går op i høj faglighed, og går nysgerrigt til opgaver
- Dit positive og smittende humør bidrager til et stærkt socialt fællesskab.
Om os
I Sydbank lægger vi vægt på en høj faglighed, det gode købmandskab og tillidsfulde relationer. Derfor vil du opleve, at vi arbejder systematisk med konstruktiv feedback. Vi tror på, at dette styrker en åben dialog med fokus på dygtighed.
Stærkt sammenhold, trivsel og hjælpsomhed er fundamentet i hverdagen i Sydbank.
Praktisk information
Vi søger studentermedhjælper / finansøkonompraktikant til Sydbank Randers.
Har du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Larsen på 2169 2673 eller på mail charlotte.larsen@sydbank.dk.
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.
Vi glæder os rigtig meget til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist:
30-09-2025
Reference:
2025-3475
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere