Studiejob og praktik for universitetsstuderende

Generelle oplysninger

Vi tilbyder


En mulighed for at kickstarte din karriere under studiet med et studiejob og eller et praktikophold i Sydbank. Her kan du dygtiggøre dig og supplere din teoretiske faglighed med studierelevant erhvervserfaring.

I Sydbank tror vi på, at kombinationen af dygtige medarbejdere og gode relationer skaber værdi for kunderne – og dermed banken. Vi fokuserer på at få dygtige kandidater, der ser en mulighed for at tage første skridt på en spændende karrierevej i Sydbank. Vi tilbyder hvert år praktik for universitetsstuderende og studiejobs. Ansøg online på stillingsopslaget her og angiv tydeligt om du søger praktikplads og/eller et studiejob. Vi matcher løbende ansøgninger om praktik op mod behovet i de relevante afdelinger i banken.

Om jobbet

Vi søger løbende praktikanter og kandidater til studiejobs indenfor regnskabsanalyse, IT, procesoptimering, forretningsudvikling, kommunikation, marketing, økonomi, kapitalforvaltning, jura og HR mv.

 

Opgaveindholdet vil være forskelligt afhængigt af, hvor i Sydbank studiejobbet tilbydes. Fælles er, at dygtiggørelse, udvikling og feedback vil være en del af din hverdag. Du vil opleve et selvstændigt ansvar for opgaveløsningen og en forventning om, at du bringer din teoretiske og metodiske faglighed i spil.

 

Arbejdstiden i et studiejob kan variere, men forventes i gennemsnit at være mellem 8 og 15 timer pr. uge. Vi er fleksible i forhold til studier og eksaminer og forventer det samme den anden vej. Der vil også i nogle studiejobs være mulighed for at arbejde fuldtid. Dette vil udelukkende være i perioder, som er undervisnings- og eksamensfrie, da Sydbanks holdning er, at dit studie har første prioritet. Arbejdstiden i et praktikophold vil blive tilpasset den enkelte studerende samt karvende fra uddannelserne.

Om dig

Generelt forventer vi, at du som person er engageret, nysgerrig og god til at kommunikere på alle niveauer i organisationen. Du kan arbejde selvstændigt, men sætter også pris på team-arbejde og sparring med dine kolleger. Du motiveres af at bringe din teoretiske faglighed i spil og levere kompetent opgaveløsning samt bidrage til sammenholdet med et godt humør. Du er løsningsorienteret og evner at se tingene i et helhedsperspektiv. Du besidder god IT- og systemforståelse og er skarp til at formulere budskaber på professionel vis.

 

Hvis du søger en praktikplads:

Du studerer på universitetet og skal i praktik i forbindelse med dine studier. Vi kigger positivt på praktikforløb i både foråret og efteråret. Vi hører gerne fra dig, hvad end du skal i praktik ifbm. din bachelor eller dit kandidatstudie.

 

Hvis du søger et studiejob:

Du er i gang med din bacheloruddannelse og har allerede besluttet, at du vil fortsætte på en kandidatuddannelse inden for fx cand.merc. finansiering, AUD., regnskab, jura, IT, HRM, kommunikation, cand. oecon., cand. soc. eller tilsvarende. Alternativt er du lige påbegyndt en af ovenstående kandidatuddannelser.

 

Om os

Sydbank er Danmarks 3. største bank med lokationer over det meste af Danmark og med hovedkontor i Aabenraa. Sydbank beskæftiger omkring 2.200 medarbejdere, hvoraf ca. 1.000 af disse arbejder på hovedkontoret.

I de fleste praktikophold og studiejobbes vil du skulle arbejde ud fra Sydbanks hovedsæde i Aabenraa. Det er din mulighed for at komme ind i maskinrummet i en uafhængig bank, der kan og vil selv. Godt kollegaskab, hjælpsomhed og stærkt sammenhold er de vigtigste grundpiller for vores succes. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank.

 

Du træder ind i et stærkt fagligt miljø, hvor der er garanteret plads til både faglig og personlig udvikling. Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre et struktureret introduktionsforløb.

Praktisk information

Vi søger løbende praktikanter og studentermedhjælpere. Derfor vil vi meget gerne modtage din ansøgning og dit CV, som vi med dit samtykke vil gemme i vores emnebank. Når der opstår et relevant studiejob eller praktikophold, vil vi kontakte dig og invitere til en samtale.

 

Det er vigtigt at du i din ansøgning tydeligt angiver om du søger praktikplads og/eller studiejob.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
11-11-2026

Reference:
2023-1021

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere