Tech Lead til Datacenter Operations i AL Sydbank i Aabenraa eller København

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

En central rolle med stor indflydelse på den tekniske udvikling af vores forretningskritiske infrastruktur. Du er med til at sætte den tekniske retning, træffe teknologiske valg og sikre en stabil, sikker og robust platform – tæt på den daglige drift og de beslutninger, der former infrastrukturen.

Om jobbet

Vi har vores egne datacentre og infrastruktur, som – i tæt samarbejde med Bankdata – udgør det tekniske fundament for bankens forretningskritiske systemer. Du bliver en del af Datacenter Operations, hvor vi har fokus på at drifte og udvikle vores egne datacentre og den tekniske platform, der understøtter bankens kritiske systemer, samt efterlevelse af gældende regulatoriske krav.

Stillingen har et tydeligt teknisk fokus og omfatter både ændringer, projekter og løbende tekniske beslutninger.

Du skal desuden hjælpe afdelingschefen med at sætte retningen, fungere som faglig rollemodel og bidrage til, at teamets kompetencer udvikles.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Sikre stabile, robuste og værdiskabende infrastrukturløsninger, der understøtter forretningens behov
  • Analysere og håndtere komplekse tekniske problemstillinger (fx root cause analysis)
  • Bred teknisk involvering inden for virtualisering, storage, backup, OS (Microsoft/Linux) og overvågning
  • Deltage i tekniske prioriteringer og den langsigtede udvikling af infrastrukturen

Om dig

Du har 3–5 års erfaring fra en lignende teknisk rolle og solid erfaring med drift og udvikling af forretningskritisk infrastruktur. Du trives i teknisk komplekse miljøer, arbejder struktureret, bevarer overblikket og kan analysere og vurdere tekniske problemstillinger i dybden.

Du kommunikerer klart – både til tekniske og ikke‑tekniske interessenter – og har fokus på kvalitet, stabilitet og driftsbarhed. Som Tech Lead deler du viden, giver faglig sparring og bidrager aktivt til at løfte det tekniske niveau i teamet.

Efter 6–12 måneder i rollen har du:

  • Opnået et solidt overblik over datacenter infrastrukturen og dens tekniske sammenhænge på tværs af platforme og miljøer
  • Været en naturlig teknisk sparringspartner i Datacenter Operations og bidraget aktivt til kvalificerede tekniske beslutninger
  • Medvirket til at løfte det faglige niveau i teamet gennem videndeling og sparring
  • Deltaget i – og sat aftryk på – tekniske prioriteringer og den langsigtede udvikling af infrastrukturen

Om os

I AL Sydbanks IT‑organisation er vi ca. 90 medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at skabe en sikker, stabil og fremtidssikret IT‑platform for hele banken. Vi værdsætter faglighed, samarbejde og plads til idéer.

Din arbejdsplads bliver AL Sydbanks hovedsæde i Aabenraa eller i Kontorbygningen på Sluseholmen, København – med fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde op til 1 dag om ugen.

Vi tilbyder attraktive vilkår, herunder god overenskomst, konkurrencedygtig pension.

Praktisk information

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Steffen Gildhoff på 61602020 eller steffen.gildhoff@sydbank.dk.
Vi glæder os til at læse din ansøgning, hvor vi især lægger vægt på at høre om dine erfaringer, de løsninger du har skabt, og hvordan du har taget lead – både teknisk og i samarbejde med andre.

Du behøver ikke matche alle punkter – vigtigst er, at du har motivationen og kompetencerne til at tage ansvaret på dig.

Ansøgningsfrist:
29-05-2026

Reference:
2026-3618

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere