Uddannelseschef med ambitioner for udvikling af talenter og ledere til Sydbank Aabenraa

Generelle oplysninger

Vi tilbyder

Vi søger en engageret og visionær chef for Sydbanks uddannelsesafdeling under Område HR og Organisation. Teamet består af fem dedikerede medarbejdere, der i samarbejde med de ansvarlige forretningsområder, udvikler og gennemfører uddannelsesaktiviteter for bankens ansatte. Vi søger nu en uddannelseschef, der kan lede vores team mod nye ambitioner. Vi værdsætter et stærkt sammenhold og har en uformel omgangstone, samtidig med at vi leverer ydelser af høj kvalitet. Vi holder til i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa.

Om jobbet

Som uddannelseschef har du en række opgaver, men du er også selv med til at sætte dit præg på jobbet:

  • Ansvarlig for afdelingens daglige drift og sikring af høj kvalitet i alle processer
  • Identifikation af udviklingsbehov og design af relevante uddannelses- og udviklingsforløb.
  • Udvikling og implementering af strategier for talent- og lederudvikling
  • Udvikling af koncept, format og processer omkring talenter
  • Tiltrækning af praktikanter og trainees med henblik på uddannelse af dygtige kunderådgivere samt stærke specialister til hovedkontoret
  • Samarbejde med Sydbanks fagkontorer og forskellige uddannelsesinstitutioner for bl.a. at sikre områdets og bankens visioner om dygtig kunderådgivning
  • Ledelse og motivation af teamet for at opnå optimale resultater

Om dig

Ud fra sloganet: Hvad kan vi gøre for dig, er det vores fornemste opgave at understøtte banken i udvikling af medarbejdere og ledere. Derfor er det afgørende, at du kan samarbejde med dine kolleger i området og på tværs af hele banken. Som leder er du også selv med til at løse opgaverne. Derudover forventer vi, at du:

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring inden for uddannelse og udvikling
  • Har erfaring med ledelse af både strategisk udvikling og driftsopgaver
  • Har stærke kommunikations- og formidlingsevner
  • Evner at tænke innovativt og drive forandringer i samarbejde med dine interessenter
  • Viser passion for udvikling af talenter og ledere
  • Har erfaring med employer branding
  • Er habil bruger af ny teknologi
  • Ser diversitet og bæredygtighed som naturlige elementer i ledelse og udvikling

Om os

En spændende og udfordrende stilling i en afdeling med høje ambitioner, hvor du får mulighed for at præge afdelingens udvikling og succes. Du bliver leder for et engageret og professionelt team. Du indgår i områdets ledergruppe. Ud over uddannelsesafdelingen består området af et HR-partner team, Løn og HR-administration, Arbejdsmiljø og et Data og analyse team.

Praktisk information

Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte HR-direktør Else Guldager 74 37 25 70 eller 51 31 44 82.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og gerne senest den 26. september 2024. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
26-09-2024

Reference:
2024-3249

Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank

I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.

Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.

Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.

Læs mere på www.sydbank.dk/karriere